Page 692 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Sendemand drog nu, efter at de to andre havde givet sig på
Vej til Stade igjen, til Konrad, hvem han meddelte, at
Kongen havde nogle af sine Frænder mistænkte; der havde
før været Fjendskab imellem dem, men nu havde de indgået
Svogerskab og forligt sig. Den ene af dem havde han ved
Svig fået med i sit Følge, og nu vilde han gjærne have, at
han skulde holde ham i Fangenskab, fordi han ellers var
bange for, at han skulde gjøre Oprør. Derhos bad han om en
Mand, der kunde ledsage dem og vise dem Vej, så de kunde
fortsætte Rejsen til ham. Da Konrad nu spurgte, på hvilke
Vilkår denne Kongens Fjende var fulgt med ham, svarede
han, at han var fulgt med ham på Tro og Love, hvorpå
Konrad forbandede Svends Anslag og sagde, at det ikke
sømmede sig for ham nu, han var en gammel Mand, at gå
ind på, hvad han fra sin Ungdom af havde skyet, thi det var i
Sandhed skjændigt om en gammel Mand, der altid havde
været et Mønster på Retskaffenhed, nu vilde række Hånden
til Svig, og i sit Livs Aften sætte en Plet på sig, som han
hidtil havde varet sig for. Han vilde hellere se sin Svigersøn,
sin Datter og det Barn, hun havde født ham, dingle i Galgen
end på sine gamle Dage besmitte det Ry for Ærlighed og
Oprigtighed, han havde bevaret i så mange År, ved at begå
en Skjændselsgjerning og på den ugudeligste Måde hjælpe
en anden til at sætte hans forræderske Anslag i Værk. Hvis
hans Svigersøn uden Svig åbenlyst vilde fejde på dem, han
var bange for, sagde han, kun i så Tilfælde skulde han finde
ham rede til at yde ham Hjælp. Da Svend fik den Besked,
skammede han sig, og da den Vejviser, han havde begjæret
til Fortsættelse af Rejsen, var blevet ham nægtet, rejste han
hjem igjen til Danmark.
En stakket Stund efter drog Svend fra Sjælland hemmelig
over til Fyn i Håb om at kunne overrumple og gribe Knud
og Valdemar, der opholdt sig i Viborg. Da hans Svig blev
-686-