Page 702 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

førte ham derpå selv ind i St. Albani Kirke, og ingen andre
af deres Rådgivere end Absalon fik Lov til at følge ind med.
Da de var komne ind i Sakristiet, tog Svend Plads og sagde:
"En ond Skæbne har hidtil misundt mig dit Venskab,
Valdemar, skjønt jeg altid har været vel sindet imod dig, og
min Fader derhos ikke blot har taget Hævn over din Faders
Banemand, men også, efter at have påført sin Farbroder
Krig, med Våbenmagt kjærlig har frelst dit Liv, som var i
Mordernes Vold, uden at du havde nogen anden til at
beskytte dig. Efter ham påtog Erik Lam sig Omsorgen for
dig såvel som for Riget, for at det Værk, som min Fader,
hvem han længe havde tjent, havde påbegyndt, ikke skulde
gå til Grunde, og jeg var så den tredje, som værnede om dig
i din Ungdom, og det skal du vide, at jeg ikke har været
mindre ivrig til at tage Vare på dig end de andre. For at
værne dit Liv greb jeg, inden du endnu var kommen til
Skjels År og Alder, til Våben imod ham, som du nu stoler på
og plejer Venskab med. Havde jeg ikke da haft Lykken med
mig, vilde Magnus' Søn have ladet dig undgjælde derfor,
hvor uskyldig du end var. Havde han ikke frygtet mig som
Tredjemand, vilde han ikke have tålt dig som den anden i
Samlaget. Så længe jeg lever, skal jeg beskytte dit Liv imod
hans Rænker; når min sidste Time kommer, slår også din.
Jeg tyer derfor så meget tryggere til dig om Bistand, som jeg
véd, at du skylder mig den for det gode, jeg har gjort dig. I
Tillid til dit kjærlige Hjærte gjør jeg dig nu til Fredsmægler
på mine Vegne. Jeg vil være tilfreds med den Lod, du vil
tildele mig, thi jeg har gået så megen Ulykke igjennem i
fremmede Lande, at jeg hellere vil leve som en ringe og
fattig Mand i mit Fædreland end på ny fordømmes til
Landflygtighed. Jeg tror også, at når du retsindig overvejer
alt, vil du holde det for en Skjændsel at holde med Sønnen
af din Faders Banemand frem for med Sønnen af hans
Hævner". Da Svend kom med dette og andet sådant,
betænkte Valdemar sig ikke på at falde ham i Talen og
-696-