Page 704 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Da Valdemar havde forladt ham, begav han sig til Låland,
hvor han ikke nøjedes med nogle få Hirdmænd, men hver
Dag tog ny Krigsfolk i sin Sold, og efter således betydelig at
have forøget sin Stridsmagt, oppebiede han des tryggere den
til Sammenkomsten berammede Dag, jo stærkere han blev, i
den Formening, at han nu kunde forhandle om Fred med
sine Medbejlere som med Ligemænd.
På den fastsatte Tid drog Knud og Valdemar til Låland med
hele den danske Adel. Da Valdemar plejede at omgås Svend
på en fortroligere Måde, begav han sig til ham med nogle få
Ledsagere, medens Knud stadig nærede Mistillid til hans
Ærlighed. Svend havde i den Tro, at Knud vilde komme i
Følge med ham, underkjøbt nogle af sine Mænd til at yppe
Klammeri med dem, så der blev Bulder og Strid, og til på én
Gang at angribe begge hans Medbejlere med væbnet Hånd.
Da han nu så', at Valdemar ikke havde sin Stalbroder med,
opgav han sin Plan, idet han mente, at der ikke vilde være
synderligt vundet ved, at den ene af dem blev ryddet af
Vejen, når den anden ikke også blev det. Valdemar, som
godt mærkede hans Forræderi, lod som ingen Ting; Svend
plagede ham med overvættes Smiger og indbød ham til en
fortrolig Samtale næste Dag, men det vilde Valdemar ikke
gå ind på undtagen på det Vilkår, at de begge hver for sig
mødte ene, thi han var så stærk, at der ikke var den Mand,
han betænkte sig på at give sig i Lag med på Tomandshånd.
Krigsfolkene fik derfor Befaling til at holde sig borte, og de
talte da sammen og sammenkaldte Herredagen til næste
Dag. Hvad enten det nu var, fordi han stolede på sit
Frændskab med Valdemar, eller det var for at skjule, at han
pønsede på Svig, gjorde Svend med Knuds Samtykke
Valdemar til Voldgiftsmand og erklærede, at hvad han
bestemte, vilde han gå ind på. Valdemar bestemte da, at de
alle tre skulde bære Kongenavn, og delte hele Riget i tre
-698-