anden for så meget sikrere at komme ud af den; han slap
også ud, men blev greben og dræbt af dem, der var udenfor.
Uden at tænke på sin egen Frelse føjede Absalon ham, lagde
ærbødig Knuds Lig fra sig og gik uden at ænse nogen Fare
frem imellem de hærklædte Mænd og værdigede ikke de
mange, der spurgte ham om hans Navn, noget Svar. Ved
således standhaftig at holde Tand for Tunge banede han sig
lykkelig og vel Vej imellem Fjenderne. Midt på Broen
mødte han Radulf, som ikke blot forbandede dem, der havde
begået så afskyelig en Niddingsdåd, men også dem, der var
Medvidere i den, og forsikrede, at han ikke i fjærneste Måde
havde Del i den. Efter ham kom Peder Temme farende i
fuldt Løb og truede på en hånlig Måde ad Absalon, idet han
løb ham forbi. Da han var nået til den søndre Port på Hellig
Trefoldigheds Kirkens Gård, blev Absalon imidlertid
angreben af en talrig Flok fjendtlige Krigsfolk, som svang
deres Sværd over hans Hoved, men så kom der en Mand til
tillige med nogle andre, og han ikke blot værgede ham med
sit Sværd og ved at bøde for ham med sit Legeme, men
truede endogså en, der vilde jage sit Spyd i Brystet på ham,
med, at det skulde komme ham dyrt at stå, hvis han ikke
holdt inde, og således hjalp han ham til at slippe uskadt
derfra. Absalon gjorde også selv sit for at undgå at blive
gjennemboret, thi han bukkede sig så betimelig, at Spydet
ikke nåede længere end til hans inderste Klædningsstykke.
Således sparede Skæbnen den Mand, der skulde blive
Fædrelandets Støtte, for at Håbet om, at Danmark kunde
komme på Fode igjen, ikke skulde gå fuldstændig til
Grunde. Efter at være sluppen bort fra Roskilde nåede han i
Løbet af Natten til Gården Ramsø, hvor Bonden blev meget
forbavset over, at han sådan kom ene, og nær var gået fra
Sans og Samling, da han fik at vide, hvad der var foregået i
Roskilde. Efter at have fået en frisk Hest af ham begav
Absalon sig først til sin Søster, der var gift med en Mand
ved Navn Peder, og derpå til sin Moder, som, da han fortalte
-703-
1...,699,700,701,702,703,704,705,706,707,708 710,711,712,713,714,715,716,717,718,719,...976