Skåne til Leding, og tog således Rigets Stridsmagt til Hjælp,
uagtet det ikke var Rigets, men hans egen Sag, det gjaldt.
Imidlertid begav Valdemar, som skjønnede, at det var
usikkert, hvilket Udfald Kampen vilde få, sig tilbage til
Viborg, hvor han fejrede sit Bryllup, dels for lettere at få
dem, der havde kæmpet for Knud, til at gå over til sig, dels
for at Fjenderne ikke skulde kunne berøve hans fagre
Fæstemø hendes Kyskhed. Derpå bød han sine Stridskræfter
samle sig og drog til Randers i den Hensigt derfra at begive
sig til Sjælland og angribe denne Landsdel, fordi Svend
havde sit Tilhold dèr. Adskillige af Svends Stridsmænd
sluttede sig nu også til Valdemar, fordi de var opbragte over
den uhyre Niddingsdåd, han havde begået, og holdt det for
en Skjændsel at hjælpe den, der havde gjort sig skyldig i en
sådan Gjerning. Svend, som fandt det hæderligere at yppe
Krig end at tage imod den, og som var alt for stor på det til
at kunne holde sig inden for en enkelt Landsdels Grænser,
samlede Skibe fra Fyn og Sjælland og drog over til Jylland.
Efter at have ladet Skibene lægge ind i Djurså begav han sig
med de flinkeste af sine Ryttere til Viborg, skjønt det var
tvivlsomt, om han kunde lide på Borgerne dèr. Da Valdemar
havde fået dette at vide af en Overløber, samlede han
Krigsfolk, så hurtig han kunde, og sendte Saxe og Buris af
Sted med Skibe, for at de skulde fordrive den fjendtlige
Flåde. Ved disse Mænds Myndighed lod Sjællænderne sig
bevæge til at sejle hjem, idet de holdt for, at de burde tage
mere Hensyn til deres Frænders og Venners Formaninger
end til Kongens Befalinger og hellere falde fra ham end gå
fjendtlig til Værks imod dem. Fynboerne derimod, hos hvem
Hensynet til Kongen havde mere at sige end Hensynet til,
hvad nogle Enkeltmænd sagde, ænsede ikke deres
Formaninger og måtte bøde derfor ved at lide et Nederlag og
slagne give sig på Flugt, så nu blev de nødte til at gjøre,
hvad de havde vægret sig ved, da de kunde have gjort det
uden endnu at have lidt nogen Skade. Ingen af de Ulykker,
-707-
1...,703,704,705,706,707,708,709,710,711,712 714,715,716,717,718,719,720,721,722,723,...976