Gunst havde beredt dette Vejr for at skaffe dem den Sejr, de
vandt. Venderne fo'r vild, da de ikke kunde se for denne
mørke Tåge, og kom næsten midt ind imellem Fjenderne, og
da Solen så pludselig splittede Tågen, så' man begge Hære
næsten lige inde på Livet af hinanden. Prislav, som i sin Tid
var flygtet fra Venden, kom nu ridende i fuld Fart;
Barbarerne var der, sagde han, så nu havde Danskerne den
ønskede Lejlighed til at holde Slag med dem; han
opmuntrede derhos alle til at kappes i Tapperhed med deres
aldrig besejrede Forfædre, hvortil Kongen svarede, at
Fjenderne skulde finde Folk for sig, som foretrak Døden for
Flugt. Danskerne, som var overmåde hidsige og opsatte på
at holde Slag, opløste imod Sædvane deres Slagorden og
begyndte at gå løs på Fjenderne, så snart de så' dem. De fik
da også Sejr strax ved første Angreb, thi Venderne tog
Flugten, førend Kampen ret var begyndt. Under denne
Danskernes Fremstormen tørnede to af Kongens Hirdmænd
så voldsomt sammen med deres Heste, at de begge to faldt
af; Kongens Hest styrtede som Følge deraf med ham, og han
faldt så voldsomt oven på dem, at han stødte sin venstre
Albue igjennem Skjoldet og langt ned i Jorden. Absalon
skulde lige til at stå af Hesten for at hjælpe ham op, men han
vinkede til ham, at han skulde lade det være, idet han holdt
for, at det var et lykkeligt Fald, han havde gjort, når han blot
fik Oprejsning ved, at Fjenderne led et Nederlag. Denne
Tildragelse varslede da heller ikke så ilde, som den tog sig
slemt ud, thi Kongens Fald var i Virkeligheden et Forbud på
Fjendens Nederlag. Barbarerne blev nemlig overvundne
uden Kamp og huggede ned, uden at Danskerne led nogen
Skade. En stor Del af dem ilede over Hals og Hoved ned til
den Bugt, de havde sat over, og satte Livet, som de søgte at
bevare, til i Bølgerne, og der druknede lige så mange, som
der faldt for Sværd. En Del vadede, for så meget sikrere at
undgå Fjenden, med Forsæt ud, til Vandet nåede dem til
Halsen, men det hjalp dem ikke, thi de kunde ikke skjule sig
-737-
1...,733,734,735,736,737,738,739,740,741,742 744,745,746,747,748,749,750,751,752,753,...976