Page 744 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

for Danskerne, som vadede ud efter dem og slog dem ihjel.
Da nu alle de, der var ude i Vandet, var bleven dræbte på én
nær, som stod med Fødderne på en Sten, der var skjult under
Vandet, og således havde undgået det Mandsslæt, der havde
gjort det af med hans Stalbrødre, sagde Absalon til
Krigsfolkene, som tøvede med at gå ud og slå ham ihjel,
fordi de var bange for, at der var for dybt. "Den Karl er vel
ikke så lang, Folk, at I ikke kan måle jer med ham; hvor han
kan bunde, kan vi vel også". Disse Ord tog hans Broder
Esbern som en Opfordring, og skjønt han ikke tvivlede om,
at Venderen stod på en Sten, der var skjult under Vandet,
lagde han mere Vægt på at efterkomme sin Broders Bud end
på at bjærge Livet, og da de andre ikke vilde, gik han i fuld
Rustning ud i Vandet, der var farvet rødt af Fjendeblod. Da
han havde jaget sin Lanse igjennem Venderen og vilde
tilbage til Land. greb Hvirvlerne i Vandet ham, og han gik til
Bunds og vilde være druknet, hvis hans Stalbrødre ikke var
kommet ham til Hjælp. Opsat på at komme til at trække ham
op af Vandet sporede Olaf nemlig sin Hest ud på Dybet,
hvor han var, og søgte efter at have fået Tag i ham at løfte
ham op, men var så lige ved at falde af Hesten, og i den Nød
tænkte han mere på sit eget end på den andens Liv og opgav
Omsorgen for sin Ven for at bjærge sig selv. Så var der en
Mand ved Navn Niels, som tog den Gjerning op, som Olaf
havde forsøgt, og ikke kunde dy sig for at spore sin Hest ud
på Dybet, men han lagde mere Mod for Dagen, end han
havde Held med sig, thi han blev stedt i samme Nød og
måtte opgive sit Forehavende. Da Rytternes Hjælp således
svigtede, faldt det i Fodfolkenes Lod at redde ham. Da de
havde fået ham bragt i Land, troede alle, som så' ham, at han
var død, thi det var ikke til at mærke, at han trak Vejret, så
fuld var hele hans Krop af Vand. Efter at hans Stalbrødre
havde rullet ham en god Stund, begyndte han imidlertid
omsider at spy Vandet ud, og da han var bleven af med det,
slog han Øjnene op, men tale kunde han ikke, hvorfor de,
-738-