Page 737 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

af dem sovende, var det et Tegn på, at de havde mærket
Uråd. Kongen sagde, at det Forslag mere passede sig for
Fribyttere end stemte med, hvad der sømmede sig for ham
som Konge, thi det havde man dog endnu aldrig spurgt, at
danske Konger havde ladet sig jage på Flugt af Vender, og
han vilde ikke være den første, som satte en sådan Skamplet
på den kongelige Værdighed. Derpå fik Gnemer Falstring
Ordet, og skjønt man ellers holdt for, at han var nok så
mandhaftig som kløgtig, gav han, hvad enten det nu skyldtes
hans Kløgt eller Kongens Lykke, et godt Råd, som gjorde
Ende på den store Tvivl og Uvished, alle var stedte i, og fik
Forsamlingen, som ikke vidste, hvad den skulde gjøre, til at
gå over til hans Mening. Han sagde nemlig, at det vilde
være letsindigt med en ringe Styrke at indlade sig i Kamp
med en overlegen Fjende, men Landskabet Barke, som var
skilt fra Rygen ved et kort Sund, vilde det på Grund af dets
Lidenhed være en overmåde let Sag at hærje, om Folkene
dèr end var nok så forberedte. Nu skulde Kongen gå i Seng
og hvile sig ud og friske sine af Nattevågen medtagne
Kræfter og sit af Bekymringer forpinte Sind op med en god
Søvn, sagde han, og så skulde han stævne did med Flåden,
når Aftenen var falden på, for at komme så meget mere
uventet over Fjenden. For Resten skulde de, når de løb ind i
det grunde og snævre Sund, holde Skibene spredte og ro
ganske stille, for at ikke Lyden af Åreslagene skulde
skræmme Landsens Folk op af deres Ro og Tryghed, og for
at de selv ikke skulde løbe på Grund og blive hængende på
Sandbankerne som Følge af, at de ikke vidste Besked om,
hvor der var dybt, og hvor der var grundt. Alt øvrigt lovede
han selv at udforske. Kongen gik med Begjærlighed ind på
dette Råd, og om Aftenen gav han Tegn til Opbrud, og
Flåden stævnede ind i Sundet. For at den bekvemmere
kunde komme igjennem det, bød Kongen, at Skibene skulde
sejle tre og tre i Følge for at undgå de Forsinkelser, Løbets
Snæverhed ellers kunde medføre, når de sejlede i Uorden
-731-