Da Absalon så' dem komme frem fra skjulte Bugter, og hans
Stalbrødre i deres Angst fremskyndede Sejladsen, foretrak
han at holde sig blandt de bageste frem for at være blandt de
forreste for ædelt at dække Flåden i Ryggen. Hvad der nu
skete, blues jeg ved at fortælle. Største Delen af Danskerne
satte al Skam til Side, hejsede Sejl og forlod deres Konge,
skjønt de så' Fjenden rykke frem imod ham. Kongen, som
blev ladt i Stikken med nogle ganske få Skibe, harmedes
mere over disse Rømningsmænd end over Fjenden. Den
Styrismand, som han for stakket siden havde rost, da han
stod i Stævnen på sit Skib, så' han nu, for at han kunde
komme hurtigere af Sted, øge Stykker til Sejlet, fordi det var
ham for kort, hvorfor Kongen nu gav ham Smædeord i
Steden for Ros og sagde, at den Godhed, man viser
Krystere, er ilde anvendt. Heraf kan man se, at det ikke er
let at komme på det rene med, om en Mand virkelig er i
Besiddelse af Tapperhed, som er til at lide på, når man ikke
ser ham stedt i den yderste Nød og Fare. Det var ikke muligt
at få dem, der sejlede bort, til at vende om, hvor meget man
end råbte efter dem, gjorde Tegn til dem og opfordrede dem
på alle optænkelige Måder, i den Grad havde Angsten gjort
dem alle døve. Kongen lod derfor sine Folk holde lidt inde
med Roningen og spurgte dem, han havde om sig, hvad der
var rådeligst at gjøre, og da de andre tøvede med at svare,
sagde Absalon, at de burde søge til Hiddensø og bie på
gunstig Vind der. Peder sagde da, at det burde de
ingenlunde, og anførte som Grund for denne sin Mening, at
hvis den Storm, de nu havde, blev ved, kunde de hverken
vende hjem eller få Flåden forstærket, medens Venderne
hver Dag kunde trække flere Folk til sig. De burde derfor
sætte Sejl til, men således, at de lempede sig efter hinanden,
idet de hurtigste Sejlere skulde tage et Svøft ind for ikke at
sejle fra dem, der kom langsommere af Sted, så at de alle
kunde stå Last og Brast med hverandre. Absalons kjække
Råd måtte vige for Peders overordentlig forstandige. Hver af
-734-
1...,730,731,732,733,734,735,736,737,738,739 741,742,743,744,745,746,747,748,749,750,...976