Page 797 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Da det lakkede ad Høst, sejlede han atter did med sin Flåde,
og nu lagde han især Vind på at ødelægge Sæden på
Markerne for at berøve Fjenden Midlerne til at forsyne
Byerne med Levnedsmidler. Da han en Dag på et Strejftog
var kommen til Arkona, syntes Byfolkene, at deres
Tapperhed var for stor til, at de kunde holde sig inden for
Murene, og i Tillid til deres Styrke gjorde de Udfald af
Byens eneste Port og rykkede imod ham. Kongen søgte ved
med Vilje at lade Danskerne trække sig tilbage at lokke dem
længere bort fra Murene, men da han mærkede, at de var
forsigtigere, end han havde håbet, angreb han dem og nødte
dem til igjen at ty ind i Byen; dog varede han sig for at
komme Porten for nær, for at de ikke skulde dræbe hans
Heste med deres Kastespyd. En sjællandsk Ridder ved Navn
Niels, som både udmærkede sig ved Fagerhed og
Tapperhed, kastede sit Spyd ind igjennem Porten og dræbte
en af Fjenderne, der havde taget Stade i den for at forsvare
den, hvorpå han vendte sin Hest og red bort uden at have
lidt nogen Overlast. Thorbern, der var en af de ypperste
sjællandske Riddere, søgte at kappes med ham ved at øve en
lignende Bedrift men Lykken var ikke ham så gunstig,
skjønt han ikke stod tilbage for ham i Tapperhed; efter at
han nemlig havde kastet sin Lanse ind i Hoben og såret en af
Fjenderne blev han så hårdt såret af et Stenkast, at en Masse
Blod strømmede ud af Hovedet på ham, og som Følge deraf
pådrog han sig en langvarig Legemssvaghed, og først sent
fik han med Nød og næppe sin Helsen igjen. Buris søgte
også at øve tapre Manddomsgjerninger, der kunde svare til
hans høje Byrd, og angreb med lignende Tapperhed dem,
der forsvarede Porten, men blev også ramt så voldsomt af en
Sten i Hovedet, at han næsten livløs segnede af Hesten.
Afmægtig, som han var, kom hans Stalbrødre ham til Hjælp,
så at Fjenderne ikke fik gjort det helt af med ham.
Rygboerne lærte imidlertid heraf, at det ikke var uden Fare
for dem at indlade sig i Kamp uden for Murene, siden
-791-