Page 840 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

burde skåne Øen for ikke at tilføje kristne Mennesker det
Nederlag, som de havde tiltænkt Hedninger, idet de holdt
for, at Hensynet til den fælles Religion burde gå forud for
Hensynet til Fjendskabet imellem Rigerne. Af Landsens
Folk dèr fik de at vide, at Kurerne i Forbindelse med Esterne
lå på Sørøveri i en Havn der i Nærheden, og så hurtig
Årerne kunde trække, begav de sig da til det betegnede Sted
uden at ænse Fjenderne eller tænke på, hvad Kongen havde
lagt dem på Sinde. Et af Esternes Skibe, som lå på Udkig,
stævnede strax ud i rum Sø, så snart det fik Øje på dem, idet
det foretrak at fly frem for at bringe Flåden Bud om, hvad
der var i Sigte. Da de andre Sørøvere opdagede, hvad der
var på Færde, trak de deres Skibe på Land og begyndte strax
på Skrømt at søge Skjul i en nærliggende Skov. Svend
Skøling og Niels Vendelbo troede ikke, at det var et
Krigspuds, men roede til af alle Kræfter og sprang i Land
med alle deres Folk, og da Barbarerne så strax kom løbende
tilbage, måtte de, efter længe tappert at have kæmpet med
dem, bøde med Livet, fordi de ikke havde lydt Kongens
Råd, og da Tove Lange og Esger, to ypperlige Riddere i
Absalons Tjeneste, vilde komme dem til Undsætning, faldt
de sammen med dem, hvis Liv de vilde frelse. Mogens
Skåning, som blev mere opbragt end ræd ved at se, hvor ilde
det gik hans Stalbrødre, gik i Land et andet Sted på
Strandbredden og fristede samme Skæbne. Efter at have
ryddet alle disse Mænds Skibe huggede Barbarerne Huller i
dem med deres Øxer, så de sank. Da Kristofer så' det
Nederlag, der således blev anrettet blandt Danskerne,
stoppede han op i Farten og holdt sig borte fra Land, men
Skibet slingrede således, at det kom til at ligge med Siden
ind imod Kysten, og han blev da angreben af Fjenden med
en sådan Stenregn, at Skibsfolkene måtte nøjes med at
skjærme sig selv og ikke kunde angribe andre, idet de havde
nok at gjøre med at bøde for sig, så de ikke havde Tid til at
slå løs på Fjenden. Da Esbern så' det, vilde han ikke have,
-834-