Page 835 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

overmenneskelig Tykkelse, og så høj, at Absalon, når han
stod på Tæerne, knap kunde nå dens Hage med den lille
Øxe, han plejede at bære i Hånden. Denne Gud, troede de,
havde Kræfter som Mars, og de holdt for, at han rådede for
Krig. Der var intet ved denne Billedstøtte, som var
fornøjeligt at se, thi den var klodset og stygt gjort.
Danskerne begyndte nu, til stor Forfærdelse for hele Byen at
hugge løs på dens Ben med deres Øxer, og da de var hugne
over, faldt Kroppen til Jorden med et Brag. Da Byfolkene så'
det, hånede de deres Guds Afmagt, og deres Ærefrygt
forvandledes til Foragt. Drabanterne, som ikke vilde lade sig
nøje med at have fældet ham, gav sig endnu ivrigere i Lag
med Porevits Billed, der dyrkedes i det næste Tempel. Det
havde fem Hoveder, men ingen Våben. Da det var
omhugget, begav de sig til Porenuts Tempel. Denne Afgud
havde fire Ansigter foruden et femte, der sad på Brystet;
venstre Hånd holdt han på dettes Pande, højre på dets Hage.
Den faldt også for Absalons Tjeneres Øxer. Absalon bød nu
Byfolkene opbrænde disse Billedstøtter inde i Byen, men de
bad så mindelig om at måtte være fri, og om at han vilde
have Medlidenhed med den overfyldte By og ikke udsætte
dem for at omkomme i Ildsvåde, som han havde sparet for
Døden ved Sværdet; thi hvis Ilden bredte sig og tog fat i et
af Husene, vilde utvivlsomt hele Byen blive lagt i Aske,
eftersom Husene lå så tæt op ad hinanden. Så bød han dem
slæbe den ud af Byen, men det vægrede de sig længe ved og
undskyldte deres Vægring med deres Overtro, idet de var
bange for, at Guden vilde straffe dem ved at berøve dem
Brugen af deres Lemmer, når de brugte dem til at udføre
sådan en Befaling med. Men da Absalon omsider lagde dem
på Sinde, at det var lidet bevendt med en Guds Magt, der
ikke kunde hjælpe sig selv, fattede de Håb om, at de vilde
slippe ustraffet derfra, og skyndte sig at efterkomme hans
Befaling. Det var for Resten intet Under, at de frygtede for
disse Guders Magt, når de betænkte, hvor tit de var bleven
-829-