Page 837 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

imellem dem og Danskerne. Om Aftenen lettede Danskerne
Anker og lagde ind under den Ø, der var nærmest ved
Fastlandet. Her overbragte Rygboerne Kongen syv lige store
Kister fulde af Penge, der var bleven skjænkede til deres
Afguder. Da det var besørget, lod Kongen kundgjøre, at nu
kunde Folkene vende hjem.
Da Absalon var kommen tilbage til Danmark, sendte han
nye Præster over til Rygen og lod dem, han havde efterladt
der, kalde tilbage. De nye førte ikke blot Præsteskrud
derover, men også Levnedsmidler, for at de ikke ved at
måtte leve på andres Bekostning skulde falde Folkene, som
de skulde oplære i Kristendommen, til Byrde ved at lade sig
underholde af dem. Det skortede heller ikke på Jertegn til
Bekræftelse af deres Prædiken, thi adskillige Rygboer, som
var svage og skrøbelige, fik ved deres kraftige Bønner deres
Helsen igjen, hvilket jeg dog snarere skulde tro, at Gud har
gjort for at vinde Folket end af Hensyn til Præsternes
Hellighed. De, som foragtede Religionen, blev derimod
straffede med alskens Legemsbrøst, så det var åbenbart, at
Gud både lønnede dem, der lagde sig hans Ord på Sinde, og
straffede dem, der ringeagtede det. Der skete også for nylig
et herligt Jertegn derovre, som man aldrig før har hørt Mage
til. En Kone var med Urette af sin Mand bleven skyldt for
Hor, og da hun ved Jærnbyrd skulde rense sig for denne
forsmædelige Beskyldning, hævede Jærnet, hun skulde
bære, sig, uden Hensyn til dets Tyngde, pludselig i Vejret,
som om det skyede at lade sig berøre af den uskyldige
Kvindes Hånd, og fulgte svævende med hende, hvor hun
gik, og da hun kom hen til Alteret, hvor hun skulde kaste
det, faldt det af sig selv til Jorden til from Forundring for de
tilstedeværende. Dette rensede ikke blot Kvinden for den
vanærende Beskyldning, men gjorde også dem, som så' det,
mere tilbøjelige til at tage ved Troen, og visselig kan man
-831-