Page 831 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Skikkelse løbe ud af Templet, så de tilstedeværende
pludselig tabte det af Syne. Byfolkene fik nu Befaling til at
slå Reb om Afgudsbilledet og slæbe det ud af Byen, men de
turde ikke selv gjøre det formedelst deres gamle Overtro og
pålagde derfor Fanger og fremmede, der var komne til Byen
for at tjene Penge, at gjøre det i deres Sted, idet de holdt for,
at de gjorde bedst i at lade Gudens Vrede komme over
sådanne usselige Menneskers Hoveder, thi de mente, at den
Afgud, som de altid havde vist så stor Ærefrygt, ikke vilde
tøve med hårdelig at straffe dem, der krænkede ham. Man
hørte imidlertid Byfolkene på forskjellig Måde skifte Ord
om, hvad der gik for sig, nogle jamrede over den Overlast,
der tilføjedes deres Gud, medens andre lo deraf, og der kan
da heller ingen Tvivl være om, at den forstandige Del af
Byfolkene må have følt sig overmåde skamfuld til Mode
over den Enfoldighed, hvormed de i så mange År havde
ladet sig narre til så tåbelig en Gudsdyrkelse. Da
Billedstøtten var bleven slæbt ud i Lejren, stimlede
Krigsfolkene undrende sammen om den, og først da
Menigmand havde set sig mæt på den, undte Høvdingerne
sig den Fornøjelse at tage den i Øjesyn.
Resten af Dagen gik med at tage imod de Gisler, der ikke
var bleven udleverede den foregående Dag. Høvdingernes
Klerker blev også sendt ind i Byen for at undervise de
vankundige Byfolk i Kristendom og omvende dem fra deres
Afgudsdyrkelse til den sande Lære. Da det lakkede ad
Aften, gav alle Kokkene sig til at slå løs på Gudebilledet
med deres Øxer og huggede den i så små Stykker, at de var
tjenlige til Brug på Ildstederne. Jeg tænker mig, at
Rygboerne må have skammet sig over deres fordums
Afgudsdyrkelse, da de så' deres Fædres og Bedstefædres
Gud, som de plejede at vise så stor Ærefrygt, skammelig
kastes på Ilden og anvendt til at koge deres Fjenders Mad
-825-