Page 833 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

tillidsfuld end mandsstærk did.
Karenz er på alle Kanter omgiven af Moradser og Sumpe,
og der er kun Adgang til den ad én Vej over et Vadested, der
er så sumpet og vanskeligt, at hvis man uforsigtig viger af til
en af Siderne, synker man uundgåelig i. Når man er
kommen over denne Vejle, kommer man til en Sti, der
imellem Moradset og Volden fører op til Porten. For nu at
give deres Overgivelse et højtideligt Præg strømmede
Karenzboerne, sex Tusind i Tallet, bevæbnede ud af Portene
og stillede sig med Spydspidserne i Jorden op på begge
Sider af Vejen, som Danskerne skulde gå ad. Biskop Svend
studsede ved dette Syn og spurgte, hvad det skulde betyde,
at Fjenden således kom ud, hvortil Absalon svarede, at han
ikke skulde være bange, det var blot for at lægge deres
Underdanighed for Dagen; var det deres Mening at gjøre
Fortræd, kunde de lettere have gjort det inde i Byen. Hvor
stort Mod må ikke denne Mand have været begavet med,
eftersom han ikke tog i Betænkning således uden videre på
det uvisse at give sit Liv i en væbnet Fjendes Vold! Gjort
modige ved hans Exempel, fortrak Krigsfolkene da heller
ikke en Mine eller forandrede deres Opstilling, men rykkede
frem lige så standhaftig som han, thi de nærede mere Tillid
til Absalons Beskyttelse alene end Frygt for Fjendernes
Mængde. Da Danskerne var komne over Vejlen og ind på
Vejen, der førte uden om Volden, kastede Karenzboerne, der
havde opstillet sig afdelingsvis alle Vegne, sig næsegrus til
Jorden, som om det var højere Væsener de vilde tilbede, og
efter atter at have rejst sig fulgte de venskabelig efter dem,
så Absalon holdt sit Indtog til stor Fornøjelse for Byfolkene,
der havde været så opsatte på at drage ham i Møde. Han
blev ikke modtagen som den, der var sendt til dem i et
særligt Hverv, men som den, der kom med Fred til hele
Landet.
-827-