Page 832 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

ved. Derpå opbrændte Danskerne også Templet og byggede
i dets Sted en Kirke af det Tømmer, der var lavet
Krigsmaskiner af, og forvandlede således de Redskaber, der
var bestemte til Krigsbrug, til en Fredens Bolig og anvendte
det, der skulde have tjent til at ødelægge Fjendernes
Legemer, til Frelse for deres Sjæle. Derhos blev den Dag
fastsat, da Rygboerne skulde udlevere de Skatte, der var
skjænkede og indviede til Svantevit.
Da dette var besørget, meddelte Absalon Høvdingerne, hvad
Karenzboen Granze havde lovet, og da alle var af den
Mening, at man burde lade det komme an på en Prøve,
sejlede han ved Nattetid bort med tredive Skibe efter at have
opfordret Kongen til at følge efter ved Daggry. Budskabet
om Arkonas Indtagelse havde imidlertid jaget Karenzboerne
sådan en Skræk i Blodet, at de havde indfundet sig på det af
Absalon bestemte Sted før den fastsatle Tid. Granze, som
var til Hest, råbte, da de endnu var et godt Stykke fra Land,
og spurgte, hvem der anførte den Flåde, og da han fik at
vide, at det var Absalon, sagde han, at han var Granze, og at
Kong Tetislav, hans Broder Jarimar og alle de ypperste af de
rygiske Ædlinger var komne. Absalon tog dem på Tro og
Love om Bord på sit Skib, og da de i alle Måder fulgte
Arkonaboernes Exempel med Hensyn til Overgivelsen,
beholdt han dem hos sig, til Kongen kom. Denne gik i alle
Henseender ind på Overenskomsten, og Absalon udvalgte da
af de rygiske Stormænd kun Jarimar og begav sig sammen
med ham og Biskop Svend af Århus til Karenz; de andre
bød han sin Broder Esbern gjøre Gjæstebud for og ikke at
lade dem fare, før end han vendte tilbage, for at han så
meget tryggere kunde begive sig til Byen. Han tog kun
tredive af sine Hirdmænd med, og de fleste af dem sendte
han endda på Karenzboernes Anmodning tilbage, for at de
ikke skulde yppe Klammeri i Byen, så han kom mere
-826-