Page 869 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

skiftes til at gå i Spidsen. Således slap de da omsider
gjennem den snævre Bugt ud i rum Sø, og så sejlede hver
hjem til sit. Da man regnede efter, viste det sig, at Absalon
på tre Måneder nær havde ligget ude hele Året og gjort Jagt
på Sørøvere.
Sommeren efter mødtes Kongen og Hertug Henrik tillige
med Stormændene fra begges Lande ved Ejderen for at
forhandle om deres fælles Anliggender.
Om Våren havde Kristofer blot med Mandskabet fra sit eget
Len gjort et heldigt Togt imod Bramserne. Da det var til
Ende, blev der strax på Kongens Befaling sat et nyt i Gang.
Absalon og Kristofer fik Anførselen og begav sig først til
Masnedø. Da Kongen lod vente på sig, besluttede de igjen at
angribe Bramserne, men i det samme kom Ærkebiskop Eskil
til dem med en stor skånsk Flåde. Han var nylig vendt hjem
fra Jerusalem, og hans side Skjæg vidnede om, hvilken lang
Pilgrimsfærd han havde gjort. Da Absalon mente, at det
måske kunde lægges ham til Last, om han foretog sig noget
uden så stor en Mands Vidende, lod han ham ved Esbern
vide, hvad han havde i Sinde. Eskil roste i høj Grad hans
Forehavende og bad, om han måtte være med og til Trods
for sine grå Hår få Lov til at tage Del i de unges Bedrifter.
Han skyndte sig nu at udsøge de raskeste af Skåningerne og
sejlede sammen med Absalon til Lolland. Der stødte syv
rygiske Skibe til Danskerne. Da de om Natten brød op
derfra, bad Eskil, som var bange for, at han skulde fare vild,
Absalon om at overlade ham en Mand, der var kjendt i disse
Farvande. Det fik han, og efter en lykkelig Sejlads nåede
han den bestemte Havn, hvorimod Absalon i Nattens Mørke
fo'r vild og måtte flakke noget om, og Sjællandsfarerne gik
heller ikke helt fri for at fare vild. Lige sådan gik det de
-863-