Page 878 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

den Hæder, den nys vundne Sejr havde skaffet ham, ved at
handle troløst imod en enkelt Mand, thi det tyktes ham
bedre at skåne sin Fjende end at lide Skår i sin Ære. Derpå
drog han med hele Hæren samme Vej tilbage, som han var
kommen ad, gik om Bord på Flåden og sejlede strax hjem.
Sommeren efter, da Hertug Henrik var vendt tilbage fra
Bayern, havde han en højtidelig Sammenkomst med
Danskerne ved Ejderen. Her optrådte han, som Følge af det
Held, han havde haft med sig, så overmodig, at han ikke,
som han plejede, vilde gå Kongen i Møde længer end til
midtvejs på Broen, fordi han ikke vilde være ved at den, han
skulde møde, stod over ham i Værdighed, idet han
fuldstændig glemte, at Kongen herskede over det Land, der
var gået i Arv til ham fra hans Fader og Bedstefader, medens
han selv kun var en fremmed Fyrstes Lensmand. Kongen
fandt sig så rolig og tålmodig i denne Uforskammethed, at
han gik ham i Møde midt på Broen, som om han var hans
Ligemand og ikke hans Overmand; han mente nemlig, at det
var ham til større Ære at vise Ydmyghed over for en ringere
Mands Overmod, og var så sagtmodig, at han hellere vilde
slå noget af på den Ærbødighed, der skyldtes hans høje
Stilling, end efterligne en andens Hovmod.
Da der nu var blevet sluttet Fred med Henrik, ladede
Absalon, da han kom ind under Stevns Klint, sit Skib med
Kastesten, som han sankede op på Kysten; han vilde bruge
dem til at forsvare den Borg med, som han havde opført i
Kjøbmandshavn. Efter at have fået dem om Bord sejlede
han videre og nåede Borgen den næste Dag. Medens han her
var ved at tage sig et Bad, hørte han nogle, som stod
udenfor, tale meget om et Skib, der kom nordfra. Da han
skjønnede, at det måtte være et Sørøverskib, forlangte han
-872-