Page 921 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Sjæl under Træernes spæde Løv, og man må vel prise ham
lykkeligere, fordi han døde, end hans Broder, fordi han slap
derfra med Livet. Valdemar lagde Beslag på deres Gods i
Henhold til Lovens Bestemmelse om, at en
Fædrelandsforræder har forbrudt alt, hvad han ejer, og
således fik han uventet sin Velstand øget. Karls Lig blev
senere fundet af Egnens Folk; det var da allerede gået i
Forrådnelse og kunde således være et Vidnesbyrd om, at
man ikke bør vrage egne Kår for at stræbe efter andres
Højhed.
Hertug Henrik var imidlertid kommen i en farlig Krig med
Kejseren, fordi han havde vægret sig ved at yde ham
Hjælpetropper imod Italienerne. Da han skjønnede, at det
oversteg hans Kræfter at klare så vanskelig en Sag, sendte
han det ene Bud efter det andet til Valdemar med
Anmodning om at møde ham, og da Kongen føjede ham og
kom, gik han helt over Broen, som han aldrig før havde
villet gå længere end til Midten af, og bad ham indstændig
om Hjælp, idet han på det mest indtrængende påberåbte sig
det svorne Forbund, der var imellem dem. Således kan den
hårde Nød kue Overmod og Stolthed bøje sig for Ulykken.
Kongen svarede, at han ikke havde sluttet noget Forbund,
der forpligtede ham til sligt, men for det Venskabs Skyld,
der fra gammel Tid af havde været imellem dem, vilde han
alligevel hjælpe ham, hvis han vilde lægge sig hans Ord på
Sinde og handle efter dem. Henrik spurgte om, hvad han
mente, og han sagde da, at når det måtte anses for en
vanskelig Sag at yppe Strid med den jordiske Kejser, var det
endnu langt farligere at udæske Himlens Herre, eftersom
han blot ved et Vink uden menneskelig Hjælp mægter at
gjøre os dødelige lykkelige eller ulykkelige. Dersom Henrik,
som alt længe havde fortørnet Gud ved at gjøre sig skyldig i
Kirkeran, vilde forsone sig med ham ved at give fuld
-915-