nærliggende Høj, gik han imod med Korset foran sig,
hvorpå den flyede ind i den nærmeste Skov. Hovedmanden
for Oprøret blev fangen, men Krigsfolkene mindedes, hvad
Absalon havde pålagt dem, og nøjedes med at tage Våbnene
fra ham, trække Klæderne af ham og prygle ham igjennem.
En af Krigsfolkene var så uheldig, at hans Hest løb løbsk og
rendte midt ind imellem Fjendernes tætteste Skare med ham
og, uden at hans Stalbrødre vidste det mindste deraf, blev
han dræbt i en Mose af Mængden, der stimlede sammen om
ham. Således lod Absalon sig nøje med at gjøre Bøndernes
Angreb til Skamme, og da ingen Fjender længer truede ham,
begav han sig uhindret tilbage til Lund, medens Bønderne
lod deres Harme gå ud over Øen ved at plyndre den på det
grummeste. Ærkebispen valgte således, højsindet, som han
var, den lempeligste og derfor også den sikreste Udvej, idet
han foretrak Mildhed for Grumhed, og ved at skåne sin
Hjord indlagde han sig større Ære og lagde større Dyd for
Dagen, end om han havde hævnet sig for de Krænkelser, der
var blevet tilføjet ham; thi jo mere han afholdt sig fra at
gjøre Brug af Sværdet, des mere fortjente han at prises for
sin Fromhed. Da omsider de kom, som han havde udsendt
for at berolige Almuen, beklagede han sig over, at han i sin
Troskyldighed var bleven stedt i en sådan Fare på Grund af
den Tale, de havde ført, og spurgte dem, hvorfor de ved at
røgte hans Ærind så forsømmeligt havde beredt ham
sådanne Vanskeligheder, som han ikke kunde forudse og
aldeles ikke var belavet på. De svarede, at de slet ikke havde
tænkt sig, at det vilde gå således, og tilstod, at de havde
båret sig galt ad, og han bød dem da overveje, hvad der nu
skulde gjøres, og ved et godt Råd bøde på deres forrige
Forseelse. De svarede, at de hverken havde Våben eller
Mandskab og måtte drage hjem for at skaffe sig begge Dele,
så skulde de komme igjen næste Dag; han selv burde skjule
sig så længe, sagde de, der var ingen Skam i, at han gav
efter for Forholdenes Magt. Om de sagde dette af Ondskab,
-921-
1...,917,918,919,920,921,922,923,924,925,926 928,929,930,931,932,933,934,935,936,937,...976