Page 923 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Forvarsel om de Gjenvordigheder, der forestod ham.
Da han var kommen tilbage til Sjælland, blev det meldt
ham, at der var udbrudt Uroligheder i Skåne, at Almuen var
kommen på Kant med Stormændene, og at den offentlig
havde sammenrottet sig imod de kongelige Fogeder og
angrebet dem. En af de fornemste Lensmænd ved Navn Åge
havde den på Lundeting i sin Ubesindighed faret så
voldsomt og forsmædelig frem imod, at han vilde være
bleven revet i Stykker, hvis han ikke var flygtet ind i St.
Laurentii Kirke. Denne Brand, som den oprørske Mængde i
sit Raseri havde tændt, kunde ingen andre end Absalon
slukke, og det vilde være lettere for ham at gjøre det,
medens Oprøret endnu var i sin Begyndelse, end når det
havde fået Tid til at brede sig. Han måtte derfor endelig
skyndsomst komme over til Skåne, hvis han vilde tage sig af
Kongens Sager dér, som det stod såre ilde til med. Han
rådførte sig med Sune og Esbern, men de rådede ham så
stærkt, som de på nogen Måde kunde, fra at indlade sig på
den Rejse, thi de vidste, sagde de, at det i Virkeligheden var
Stormændene, der hemmelig havde sammenrottet sig for at
ophidse Almuen, og at deres eneste Mål var at komme ham
til Livs. Da de skånske Sendemænd imidlertid blev ved at
forsikre, at det var umuligt at skabe Ro i Landet, med
mindre han kom derover, svarede han, at så skulde han
komme, det fik så gå, som det vilde; han vilde, om så skulde
være, ofre Kongen sit Liv, i Fald det gjordes nødigt, til Tak
for alt det gode, han havde gjort ham. Han skikkede altså
Folk forud, som skulde stævne de skånske Stormænd til
Tinge i Lund, og lovede, at han selv skulde komme strax
efter. Han tøvede da heller ikke med at begive sig over til
Skåne for opfyldt af Forfædrenes Ånd at stille sig imod
Almuens Raseri og stemme imod det af al sin Magt.
Almuen, i hvis Sind Oprørsbølgerne gik højt, kærede med
-917-