Page 933 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

tilkom den. For nu at straffe dem for deres skammelige og
ugudelige Halsstarrighed sendte Absalon ved næste
Landemode Gejstligheden et Brev, hvori han påbød, at alle
Kirker i Skåne skulde lukkes. Almuen, som havde fået Nys
om dette Påbud, mødte under Landemodet fuldt væbnet
frem foran St. Laurentii Kirke og holdt Ting dèr. Præsterne
sendte da to af deres Midte did for at kundgjøre Påbudet om,
at al Messe og anden Gudstjeneste skulde høre op, såfremt
Almuen vedblivende vægrede sig ved at svare Tiende.
Almuen udvalgte da ligeledes to af sin Midte, som til
Gjengjæld skulde undsige Gejstligheden. De lod Præsterne
vide, at det var Almuen og ikke Ærkebiskoppen, der sørgede
for deres Underhold; det var vitterligt, at de havde dens
Godhed og Gavmildhed at takke for, at de fik, hvad de
behøvede til Livets Ophold; de skulde derfor enten forrette
deres Kirketjeneste eller formedelst deres Utaknemmelighed
rømme af Landet, og gjorde de ingen af Delene, skulde de
ikke blot have alt deres Gods forbrudt, men også lide Straf
på Liv og Lemmer. Hertil svarede Klerkerne med største
Standhaftighed, at hverken Frygt for Døden eller for
Fattigdom skulde afholde dem fra at efterkomme deres
Ærkebisps Befaling. Denne Klerkernes fromme og
gudhengivne Bestandighed bevirkede, at Almuen holdt op
med at true og i Steden for begyndte at bede om, at Forbudet
ikke måtte blive sat i Kraft, førend de kunde få Absalon i
Tale. Bønderne var nemlig bange for, at de skulde fremkalde
en Borgerkrig, hvis de fo'r hårdt frem imod Præsterne, der
ikke var af ringere Herkomst end de selv. Der var nemlig
ganske vist en Del fremmede blandt den skånske
Gejstlighed, men de indfødte var Gjenstand for langt større
Agtelse og Ærbødighed. Det blev da også vedtaget af begge
Parter, at der skulde sendes Bud til Absalon med Begjæring
om Udsættelse af den lovlige Straf, hvilket han villig tilstod
dem, thi han var mere tilbøjelig til at fare frem med Mildhed
end med Strænghed. Landemodet takkede han mange Gange
-927-