Page 62 - H.C: Andersen: Samlede Eventyr

en Lyst, hver bragte Tommelise en Present, men den bedste af
alle var et Par smukke Vinger af en stor hvid Flue; de bleve
hæftede paa Tommelises Ryg og saa kunde hun ogsaa flyve fra
Blomst til Blomst; der var saadan en Glæde og den lille Svale
sad oppe i sin Rede og sang for dem, saa godt den kunde, men i
Hjertet var den dog bedrøvet, for den holdt saa meget af
Tommelise og vilde aldrig have været skilt fra hende.
"Du skal ikke hedde Tommelise!" sagde Blomstens Engel til
hende, "det er et stygt Navn, og Du er saa smuk. Vi ville kalde
Dig Maja!"
"Farvel! farvel" sagde den lille Svale, og fløi igjen bort fra de
varme Lande, langt bort tilbage til Danmark; der havde den en
lille Rede over Vinduet, hvor Manden boer, som kan fortælle
Eventyr, for ham sang den "quivit, quivit!" derfra have vi hele
Historien.