Page 152 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

ham megen Berømmelse. Der så' man afmalt Hardvendels
Mord, Brodermorderens Blodskam, den skjændige
Farbroder og den tåbelige Brodersøn, de krøgede Kjæppe,
hvorledes Stiffaderen fattede Mistanke og Stifsønnen
forstillede sig, de Fristelser, han blev ført i, Pigen, der blev
sat ud på ham, den gabende Ulv, Roret, de fandt, Klitten, de
kom forbi, Skoven, de gik ind i, Bremsen med Avnen,
hvorledes Ynglingen forstod Vinket og førte sine Ledsagere
bag Lyset ved at favne Pigen på et afsides Sted. Man så'
også der afmalt Kongeborgen, Dronningens Sammenkomst
med sin Søn, hvorledes Lureren blev dræbt, Liget kogt og
kastet i Kulen, hvor Svinene åd det. Man så', hvorledes
Amlet opdagede sine sovende Rejsefællers Hemmelighed,
skrabede Skriften ud og skrev andet i Stedet, hvorledes han
ved Gjæstebudet væmmedes ved Maden og Øllet, lastede
Kongens Ansigt og Dronningens kejtede Lader, hvorledes
Sendemændene blev hængte og Ynglingen holdt Bryllup,
hvorledes han sejlede tilbage til Danmark, hvor hans Gravøl
holdtes, hvorledes han i sine Rejsefællers Sted fremviste
Stokkene, hvorledes han gjorde Tjeneste som Mundskjænk,
hvorledes han med Vilje sårede sig i Fingrene med Sværdet,
hvorledes der blev rammet en Nagle igjennem det,
hvorledes Gjæsternes Lystighed voxede, og Dansen gik
vildere og vildere, hvorledes Tæpperne blev kastede over de
sovende Mænd og fæstede med Krogene, så de ikke kunde
rede sig ud af dem, hvorledes han stak Ild på Huset og
brændte Gjæsterne inde, hvorledes Borgen sank sammen
fortæret af Ilden, hvorledes han gik ind i Fenges
Sovekammer, tog hans Sværd og hængte sit eget ubrugelige
i dets Sted, samt hvorledes Kongen faldt for sit eget Sværd i
Stifsønnens Hånd. Alt dette havde en dygtig Kunstner
afmalet på hans Skjold med den ypperligste
Kunstfærdighed, således at Ting og Begivenheder var
gjengivne på den livagtigste Måde. Hans Ledsagere havde
også, for at tage sig så meget prægtigere ud, guldbelagte
-146-