Page 151 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

fortjent det; I har i mig den Mand, der har gjort eder så stor
en Tjeneste, en ikke vanslægtet Arving til min Faders Magt,
ikke en Morder, men Rigets lovlige Arvtager og
Brodermordets Guderne velbehagelige Hævner. I skylder
mig, at I har fået eders Frihed tilbage, at eders Plageånds
Herredømme er til Ende, Undertrykkerens Åg afkastet,
Brodermorderens Trone omstyrtet, Enevoldsherredømmets
Scepter trådt i Støvet. Jeg har udfriet eder af Trældom,
skjænket eder Friheden, gjenoprettet eders Anseelse, hævdet
eders Ære, fældet Voldsherskeren og knust Bødlen. Det står
nu til eder at gjøre Gjengjæld, I kan selv bedømme, hvad jeg
har fortjent, af eders Dannished kræver jeg min Løn".
Ved denne Tale bøjede den unge Mand alles Sind og rørte
nogle til Medynk, andre endogså til Tårer, og da deres
Sindsbevægelse havde lagt sig, kårede de ham ivrig og
enstemmig til Konge, thi alle satte stort Håb til hans Snille,
efterdi han med den dybeste Kløgt havde udpønset så stor en
Bedrift og fuldført den med så utroligt Arbejde, og mange
undrede sig over, at han i så lang en Tid havde kunnet holde
så snildt et Anslag skjult.
Da Amlet havde fået alt dette udrettet i Danmark, sejlede
han med tre prægtigt udrustede Skibe til England for at
besøge sin Hustru og Svigerfader, og han tog i sin Tjeneste
og med sig på Toget de skjønneste Ungersvende med de
herligste Våben, så at, ligesom han før havde været ussel og
uanselig i hele sin Optræden, udfoldede han nu i alle Måder
stor Pragt, og havde han før lagt Vind på Armod, lagde han
sig nu efter Glans og Herlighed. Han havde også ladet sig
gjøre et Skjold, på hvilket han havde ladet male ypperlige
Billeder, der fremstillede alle hans Bedrifter lige fra hans
første Ungdomsdage, og dette Skjold, som han bar ligesom
et Vidnesbyrd om sine store og gode Egenskaber, indbragte
-145-