Page 158 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

forfølge Amlet, der var flygtet, og dræbte største Delen af
hans Folk, så da Amlet Dagen efter vilde holde Slag med
ham for at bjærge Livet, mistvivlede han om, at han kunde
gjøre tilstrækkelig Modstand med den Styrke, han havde.
For tilsyneladende at gjøre sin Hær større, end den var, tog
han da sine faldne Krigeres Lig, stillede nogle af dem op
med Pæle til Støtte, bandt andre fast til store Sten, satte
andre op på Heste, som om de var levende, og ordnede dem
fuldt rustede, som de var, i Fylking og Slagorden, som om
de var rede til at holde Slag, og der var ikke færre på de
dødes Fløj end i de levendes Skare. Det var et sælsomt Syn,
da de døde stod rede til at rykke i Slag, som om de, der alt
havde måttet lade Livet, atter skulde til at vove en Dyst,
men dette Påfund kom sin Ophavsmand til gode; thi da
Solens Stråler spillede på Dødningerne, tog de sig ud som
en vældig Hær; Gjøglebillederne af de faldne Krigere
bevirkede nemlig, at det så' ud, som om Hæren var lige så
mandstærk som før, så at man måtte tro, at det Nederlag,
den havde lidt, ikke i mindste Måde havde mindsket den. Da
Englænderne så' det, flyede de, inden Kampen var begyndt,
og således blev de overvundne af de døde, som de havde
overvundet, da de var i Live, og jeg ved ikke, om man skal
sige, at denne Sejr mest skyldtes Lykken eller Forstanden.
Kongen, som var noget senere til at give sig på Flugt, blev
dræbt af de fremstormende Danske. Efter at have vundet
denne Seje og gjort et stort Krigsbytte og hærjet i England
drog Amlet til Danmark med sine to hustruer.
Imidlertid var Rørik død, og Viglet, som havde taget ved
Riget, pinte og plagede med stor Frækhed Amlets Moder på
alle Måder og berøvede hende al kongelig Magt og
Myndighed, idet han besværede sig over, at hendes Søn ved
at bemægtige sig Herredømmet i Jylland havde krænket
Lejrekongens Ret, eftersom det tilkom ham at give og
fratage, hvem han vilde, sådan Værdighed. Dette tog Amlet
-152-