med Munden", og med de Ord tog han en Ring af sin Arm,
kaldte Manden hen til sig og stak ham den i Munden. Ræv
satte den straks på sin Arm og holdt denne, prydet med
Guld, som den nu var, op til Beskuelse for alle, men den
anden Arm holdt han skjult, som fordi den intet Smykke
havde, og til Løn for hans Snildhed skjænkede Kongen ham
med sin enestående Rundhåndethed en Ring til, der ikke
stod tilbage for den første. Det blev han såre glad over, ikke
så meget på Grund af Gavens Anselighed, som fordi han
vandt det Væddemål, han havde indgået. Da Kongen hørte
om Væddemålet, glædede han sig over, at han havde vist sig
gavmild imod ham mere ved et Tilfælde end med Forsæt, og
sagde, at han havde mere Fornøjelse af at give ham Gaven,
end han havde af at modtage den. Så drog Ræv tilbage til
Norge, og da Hirdmanden ikke vilde betale det tabte
Væddemål, slog han ham ihjel og fangede Gøts Datter, som
han gav til Gøtrik.
Efter at Gøtrik, som også kaldes Godfred, havde kæmpet i
fremmede Lande og øget sin Hæder og Styrke ved det Held,
der fulgte hans Våben, foretog han sig blandt andre
mindeværdige Ting også at pålægge Sachserne den Lov med
Hensyn til Skatten, de havde at udrede, at hver Gang der
foregik Kongeskifte i Danmark, skulde deres Høvdinger
afgive hundrede hvide Heste til den ny Konge ved hans
Tronbestigelse, og når der foregik Høvdingskifte hos
Sachserne, skulde den ny Høvding ligeledes, strax når han
overtog Magten, udrede denne Skat og ved således at vise
sin Lydighed bøje sig for Danmarks Vælde, idet han
anerkjendte vort Lands Overherredømme og højtidelig
tilkjendegav sin Underkastelse. Og Gøtrik nøjedes ikke
engang med at undertvinge Tyskland, men skikkede Ræv
som offentlig Sendemand til Sverige for at søge at vinde det.
Svenskerne turde ikke tage Livet af ham med åbenlys Vold,
men vovede sig til at gjøre det lumskelig, idet de dræbte
-420-