ham med en Sten, medens han sov; de hængte nemlig en
Møllesten op over ham og skar så Tovene, den hang i, over
og lod den falde ned på hans Hals. Som Bod for denne
Brøde blev det bestemt, at hver af dem, der havde haft Del i
den, skulde betale tolv Mark Guld til Gøtrik og alle andre
hver en Unze. Den Afgift kaldte de Ræveskat.
Imidlertid skete det, at Frankernes Konge Karl overvandt
Sachserne i Krig og ikke blot nødte dem til at antage
Kristendommen, men også til at underkaste sig hans
Herredømme. Da Gøtrik spurgte det, angreb han de ved
Elben boende Folkefærd og søgte igjen at lægge Sachsen
ind under sit Rige som i gamle Dage, thi Sachserne holdt
ivrig fast på det Åg, Karl havde lagt på dem, og foretrak det
romerske Herredømme for det danske. Karl havde just den
Gang trukket sin sejrrige Hær tilbage hinsides Rhinen og
afholdt sig derfor fra at angribe den fremrykkende Fjende,
som om Floden, der lå imellem dem, hindrede ham deri, og
da han besluttede sig til at gå over den igjen for at gjøre det
af med Gøtrik, fik han Bud fra Pave Leo i Rom om at
komme did og beskytte Byen. Han efterkom denne
Opfordring og overdrog sin Søn Pipin at føre Krigen imod
Gøtrik, så at Pipin, medens Karl selv kæmpede med en
Fjende langt borte, skulde tage Vare på den Krig, han var
kommen i med sin Nabo; thi optagen, som han var, af
Bekymringer til to Sider, måtte han dele sin Stridsmagt for
at få tilstrækkelige Midler til at møde Kravene fra begge
Sider. Imidlertid vandt Gøtrik en herlig Sejr over Sachserne,
og efter at have samlet ny Stridskræfter og fået tilvejebragt
en talrigere Hærstyrke besluttede han at hævne sig ikke blot
på Sachserne, men på alle Tyskerne for den Uret, de havde
begået imod ham ved at afkaste hans Herredømme. Først
underlagde han sig med sin Flåde Frisland. Dette Land er
meget lavt, og når det rasende Hav bryder gjennem Digerne,
der er opkastede som Værn imod Bølgerne, plejer hele
-421-