Page 428 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Vandmassen at skylle ind over de åbne Marker. Gøtrik
pålagde Friserne en Skat, der mere var usædvanlig end hård;
jeg vil kortelig gjøre Rede for, hvorledes den udrededes. Der
blev bygget et Hus, som var to Hundrede og fyrretyve Fod
langt og delt i tolv Rum, hvert på tyve Fod, så at de
tilsammen strakte sig i den angivne Længde. I den øverste
Ende af dette Hus sad Kongens Skatmester, og i den
nederste Ende lå der ret ud for ham et rundt Skjold. Når
Friserne nu kom for at betale Skat, måtte de kaste
Pengestykkerne hver for sig i Skjoldets Hulhed, og kun
dem, som Skatmesteren langt borte, som han sad, tydelig
hørte klinge, tog han for gode og regnede med i den
kongelige Skat, så at han kun regnede det for Skat, der blev
betalt med Pengestykker, som han på Frastand hørte falde i
Skjoldet; de, hvis Klang var svag, så at den ikke nåede hans
Øren, blev ganske vist også lagt i Skatkammeret, men de
blev ikke regnet med i Skatten. Da adskillige Pengestykker
ikke gav så tydelig Klang, at Skatmesteren kunde høre den,
blev Følgen, at adskillige, som kom for at betale den Skjærv,
de havde at erlægge, måtte af med mange flere Penge, end
det egentlig tilkom dem at betale. Denne Skattebyrde skal
Karl senere have fritaget dem for. Efter at være draget
igjennem Frisland besluttede Gøtrik, da Karl allerede var
vendt tilbage fra Rom, at trænge ind i de fjærnere Dele af
Tyskland, men så blev han svigefuldt angreben af en af sine
egne Mænd og faldt for Forræderens Sværd. Da Karl
spurgte det, sprang han op med overstrømmende Glæde og
tilstod, at noget glædeligere end denne Begivenhed aldrig
var faldet i hans Lod.
-422-