Page 430 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

begjærlig efter den Del af Landet, han rådede for,
Lejligheden og søgte at tilrive sig Herredømmet over hele
Riget og betænkte sig ikke på at volde den Mand Fortræd i
hans eget Land, som vågede over det uden for det; han
angreb nemlig de Landsdele, han rådede for, og lønnede
ham således med Utaknemmelighed for det Forsvar, han
førte for det fælles Fædreland. Så gav nogle af
Sjællænderne, der var Sivard såre hengivne, for at lægge
deres oprigtige Troskab imod den fraværende for Dagen,
hans Søn Ragnar Kongenavnet, skjønt han knapt var
kommen ud af Vuggen endnu, ikke fordi de ikke vidste, at
han endnu var uskikket til at være Konge, men fordi de ved
at føre så kosteligt et Pant frem vilde ophidse Sivards sløve
Forbundsfællers Sind imod Ring. Men da Ring spurgte, at
Sivard imidlertid var vendt hjem fra sit Krigstog, angreb han
Sjællænderne med en stor Hærstyrke og lod dem vide, at,
hvis de ikke overgav sig, blev de dræbte. Sjællænderne, som
kun havde Valget imellem Skam og Fare og som nærede
Mistillid til deres Kræfter, fordi de var så få, bad om
Våbenstilstand, for at de kunde overveje Sagen. Den blev
tilstået dem, men da det ikke tyktes dem muligt at blive
Sivard tro, og det tyktes dem uhæderligt at give sig under
Ring, vaklede de længe bekymrede imellem Frygt og Skam.
Da ikke engang de gamle kunde finde Råd i denne Sag, tog
Ragnar, som tilfældigvis var til Stede i Forsamlingen, Ordet
og sagde: "En kort Bue skyder Pilen af i Hast. Skjønt jeg
måske kan synes med drengeagtig Dumdristighed at
foregribe de ældres Tale, beder jeg jer om at tilgive mig, i
Fald jeg fejler, og at bære over med mig, i Fald jeg fører
umoden Tale. Men den, der giver kloge Råd, bør ikke
afvises, selv om han ellers ikke synes at være synderlig Ære
værd. Nyttige Lærdomme bør optages med lærvilligt Sind.
Eftersom det nu på den ene Side er skammeligt at
brændemærkes som Rømningsmand og Overløbere og på
den anden Side letsindigt at vove, hvad der overstiger ens
-424-