Page 433 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Jyderne, som er et trodsigt Folkefærd, troede, at han
formedelst det Giftermål, han nys havde indgået, aldrig
vilde vende tilbage, og de sluttede derfor Forbund med
Skåningerne og prøvede på at angribe Sjællænderne, som
med inderlig Hengivenhed bevarede deres Troskab imod
Ragnar. Da Ragnar spurgte det, udrustede han tre Hundrede
Skibe, og efter at være sejlet hjem med gunstig Vind
tilintetgjorde han ved Landsbyen Hvideby Skåningerne, der
vovede at holde Slag med ham, og da Vinteren var leden,
kæmpede han sejrrig med Jyderne, der boede ved
Limfjorden, et Sund i den Del af Landet. Efter for tredje og
fjerde Gang at have overvundet Skåningerne og
Hallænderne vendte han sin Hu til Kong Herrøds Datter
Thora, som han attråede at ægte, og forskjød Ladgerd. Han
troede nemlig ikke, hans Hustru var til at stole på, eftersom
han mindedes, hvorlunde hun i sin Tid havde sat to grumme
Vilddyr ud på ham for at berede ham Døden. Imidlertid
havde Svenskekongen Herrød bragt sin Datter nogle Slanger
til Opfostring, som hans Ledsagere havde fundet, da han en
Gang var på Jagt i Skoven. Hun adlød strax sin Faders Bud
og fandt sig i med sine Jomfruhænder at opfostre dette
Øglekuld, ja hun sørgede endogså for, at de hver Dag fik en
hel Oxekrop at æde sig mætte på, uden at ane, at hun ved at
opføde dem beredte Landet en Ulykke. Da de var bleven
fuldvoxne, afsved de nemlig hele Omegnen med deres
pestsvangre Ånde, og Kongen, som nu fortrød sin enfoldige
Gjerning, lod kundgjøre, at den, der friede Landet for denne
Plage, skulde få hans Datter til Ægte. Mange Ungersvende
indlod sig forgjæves på dette farlige Foretagende, ikke
mindre tilskyndede af Tapperhed end af Elskov. Da Ragnar
af Folk, som rejste imellem Landene, fik Nys om dette, bad
han sin Fostermoder om at give ham en ulden Kappe og et
Par meget lodne Broge, som kunde skjærme ham imod
Slangebidene; han mente nemlig, at han til Beskyttelse
måtte have lodne Klæder, og for lettere at kunne røre sig i
-427-