Page 432 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

måttet give deres Legemer til Pris eller frygtede for, at der
snart vilde blive gjort Vold på deres Kyskhed, ivrig til hans
Lejr i Mandsklæder og erklærede, at de vilde foretrække
Døden for Skjændsel. Han, som vilde hævne den Tort, der
var bleven tilføjet Kvinderne, skammede sig da heller ikke
ved at benytte de Kvinders Hjælp, hvis Forsmædelse han
vilde hævne, imod Ophavsmanden til denne Skjændighed.
Blandt dem var også en Skjoldmø ved Navn Ladgerd, som
havde Mands Mod i Brystet, skjønt hun kun var en Jomfru,
og med Håret udslået over Skuldrene kæmpede i første
Række. Alle beundrede hendes uforlignelige Bedrifter -
Håret, der flagrede hende ned ad Ryggen, røbede nemlig, at
hun var en Kvinde -, og da Ragnar havde fældet sin
Bedstefaders Drabsmand, udspurgte han flittig sine Krigere
om denne Pige, som han havde lagt Mærke til forrest i
Fylkingen, og tilstod, at han havde denne ene Kvinde at
takke for Sejren. Da han havde fået at vide, at hun var af
ædel Byrd blandt Nordmændene, bejlede han indtrængende
til hende ved Sendemænd. Hun foragtede hemmelig hans
Bejlen, men lod, som hun vilde føje ham, og efter at hun ved
løgnagtige Svar havde fået sin forelskede Bejler til at tro, at
han vilde få sit Ønske opfyldt, befol hun, at en Hund og en
Bjørn skulde bindes i Forstuen til hendes Hus, idet det var
hendes Agt at beskytte sit Kammer mod den ivrige Elsker
ved Hjælp af disse to glubende Dyr. Men Ragnar, som blev
glad over det gunstige Svar, gik om Bord på sit Skib, sejlede
over Havet og begav sig, idet han bød sine Ledsagere at
blive tilbage i Guldalen - således hedder en Dal der på
Egnen -, ene til Pigens Hus. Der blev han modtagen af de
glubske Dyr, men det ene gjennemborede han med sit Spyd,
det andet greb han i Struben, drejede Halsen om på det og
kvalte det og fik så Jomfruen som Løn for den overvundne
Fare. I sit Ægteskab med hende fik han to Døtre, hvis Navne
ikke er bleven bevarede i Erindringen, og en Søn Fridlejf, og
i tre År holdt han sig i Ro og Gammen.
-426-