Page 429 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Niende Bog
Olaf, Heming og Sivard
Da Gøtrik var død, blev hans Søn Olaf Konge. Opsat på at
hævne sin Faders Død betænkte han sig ikke på at indvikle
sit Fædreland i Borgerkrig, idet han satte Hensynet til, hvad
han skyldte det almene, til Side for sine sønlige Følelser. Da
han var død, blev hans Lig lagt i en Høj, der blev opkastet
tæt ved Lejre, og som bærer hans Navn.
Efter ham fulgte Heming, om hvem jeg ikke har fundet
andet, der er værd at berette, end at han sluttede Fred med
Kejser Ludvig og stadfæstede den med Ed. Men den
avindsyge Tid har måske skjult mange udmærkede Bedrifter
af ham, skjønt de gjorde ham navnkundig i hans Levetid.
Efter dem blev Sivard med Tilnavnet Ring Konge. Han var
en Søn af en Konge i Norge, der hed lige sådan, og Gøtriks
Datter. Det var Skåningerne og Sjællænderne, der hjalp ham
til MagtEn, thi hans Søskendebarn Ring, der ligeledes var
Gøtriks Dattersøn, havde Jylland, så Herredømmet over
Riget var delt, og som om de to Landsdele ikke var værd at
regne for noget formedelst deres Lidenhed, begyndte
fremmede Folk ikke blot at ringeagte dem, men også at
angribe dem. Sivard gik løs på dem med større Forbitrelse
end på sin Medbejler til Riget, og da han foretrak Krig med
udvortes Fjender for Borgerkrig, forsvarede han i fem År
standhaftig sit Fædreland mod alskens Farer; han vilde
nemlig hellere finde sig i, at der blev gjort Skår i hans
Herredømme hjemme for så meget lettere at råde Bod på
den Skade, der kom ude fra. Derfor greb Ring, som var
-423-