Page 436 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Nederlag, flyede han. Da Ladgerd kom hjem fra Slaget,
gjennemborede hun om Natten sin Husbonds Strube med et
Spyd, hun havde skjult under sin Kjortel, og så tilegnede
hun sig hele hans Magt og Værdighed, thi denne
overmodige Kvindesjæl holdt det for fornøjeligere at have
Herredømmet uden Husbond end at dele hans Kår.
Sivard blev ført til en By i Nærheden, hvor han lod sig pleje
af Læger, men de var fuldstændig ved at fortvivle, thi det
skrækkelige Sår gjorde alle de Lægemidler, de anvendte, til
Skamme. Men så så' de en Mand af forbavsende Størrelse gå
hen til den syges Seng, og han lovede Sivard, at hvis han
vilde indvi alle de Mænds Sjæle, han fældede i Kamp, til
ham, skulde han strax blive karsk. Han lagde heller ikke
Dølgsmål på sit Navn, han hed Roster, sagde han. Da Sivard
skjønnede, at han ved at give et ringe Løfte kunde opnå et
stort Gode, gik han ivrig ind på, hvad Manden forlangte. Så
strøg Oldingen pludselig med Hånden den blå Plet, der var
en Følge af Forrådnelsen i Såret, bort, og der kom strax Ar
på det. Til sidst dryssede han Støv i Øjnene på ham, og så
gik han. Der kom pludselig Pletter på Øjnene, og til
Forbavselse for dem, der så' det, fik disse Pletter den største
Lighed med små Snoge. Jeg skulde næsten tro, at
Ophavsmanden til dette Under har villet åbenbare den
Grumhed, Ungersvenden skulde lægge for Dagen i
Fremtiden, ved det umiskjendelige Vidnesbyrd, hans Øjne
bar om den, for at den mest iøjnefaldende Del af hans
Legeme ikke skulde savne en Forjættelse om hans senere
Liv. Da den gamle Kone, som tilberedte hans Lægemidler,
så' ham få disse Snogemærker i Ansigtet, blev hun greben af
en usædvanlig Skræk for Ungersvenden, dånede og faldt
om. Herfra stammer Sivards vidt kjendte Tilnavn Snogøje.
Imidlertid døde Ragnars Hustru Thora af en hidsig Sygdom,
-430-