Page 435 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Løn. Med Thora fik han to herligt begavede Sønner,
Radbard og Dunvat, og de fik Brødrene Sivard, Bjørn,
Agnar og Ivar.
Imidlertid afsatte Jyderne og Skåningerne opflammede af en
uslukkelig Oprørslue Ragnar og overgav Herredømmet til
en Mand ved Navn Harald. Ragnar sendte Bud til Norge og
bad om venlig Hjælp imod dem, og Ladgerd, hvis gamle
Kjærlighed endnu levede stærk og standhaftig i hende,
sejlede da skyndsomt til Danmark tillige med sin nye
Husbond og sin Søn og bragte ham, som i sin Tid havde
forskudt hende, en Flåde på hundrede og tyve Skibe. Da
Ragnar mente, at han havde al den Hjælp nødig, han kunde
få, opbød han til Værn Folk af enhver Alder, satte svagelige
Folk sammen med stærke og betænkte sig ikke på at stikke
Drenge og Oldinge ind i de stærkes Fylkinger. Han søgte
først at knuse Skåningerne og holdt et vældigt Slag med
Oprørerne på den Slette, der kaldes Uldager. Dér viste Ivar,
som kun var syv År gammel, at han havde en fuldvoxen
Mands Kraft i en Drengs Legeme, men Sivard blev, medens
han angreb Fjenden Ansigt til Ansigt, såret og faldt
næsegrus til Jorden. Da hans Stalbrødre så' det, gav de sig
opfyldte af den største Ængstelse til at se sig om efter,
hvorhen de kunde fly, så det kom ikke blot til at gå ud over
Sivard, men nedslog næsten hele Ragnars Hærs Mod. Men
Ragnar styrkede atter ved mandig Dåd og Opmuntring sine
forfærdede Mænds sunkne Mod og drev dem til at prøve på
at sejre, just som de var ved at blive overvundne. Ladgerd,
som i sit spæde Legeme havde et uforligneligt Mod,
dækkede også med det Forbillede, hun gav på glimrende
Tapperhed over Krigsfolkenes Tilbøjelighed til at give sig på
Flugt; thi hun gjorde en Svingning og faldt uventet Fjenden i
Ryggen, så den Skræk, der var opstået blandt hendes
Stalbrødre, gik over i den fjendtlige Hær. Til sidst måtte
Haralds Hær vige, og efter at hans Folk havde lidt et stort
-429-