Page 440 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

en Kvinde, og for lettere at komme i Besiddelse af hende
søgte han ivrig at vinde hendes Fader ved at vise ham den
største Velvilje, indbød ham ofte til Gjæstebud og
behandlede ham så med den yderste Høflighed, rejste sig
ærbødig op, når han kom, og hædrede ham ved at bænke
ham ved sin Side, glædede ham tit med Gaver og stundom
med de venligste Ord. Da Faderen indså, at al den Ære ikke
blev ham til Del for hans egne Fortjenesters Skyld, grundede
han over, hvad Grunden dertil vel kunde være, og kom så på
det rene med, at hans Konges stiltiende Bevågenhed hidrørte
fra Kjærlighed til hans Datter, idet han skjulte sin Attrå for
hende under Skin af Venlighed imod ham. For nu at gjøre
Elskerens Snildhed til Skamme vogtede han så meget
omhyggeligere på hende, just fordi han mærkede, at han
eftertragtede hende med hemmelig Attrå og stor
Halsstarrighed. Men Ragnar, som til sin Glæde havde fået
sikkert Bud om, at hun gav ham sit Ja, begav sig ud til den
Gård, hvor hun holdtes i Forvaring, og idet han gik ud fra, at
intet er umuligt for Elskov, gik han ene til en Bonde i
Nabolaget og bød sig til Gjæst hos ham. Næste Morgen
byttede han Klæder med Kvinderne og kom i Kvindedragt
til sin elskede, medens hun var ved at spinde, og for ikke at
røbe sig var han snild nok til også at give sig i Lag med
denne Kvindesyssel, skjønt hans Hænder ikke var øvede i
Kunsten; om Natten fik han så sin Vilje med Pigen og
favnede hende. Da det lakkede ad Tiden, da hun skulde
føde, og hendes tiltagende Sværhed røbede, at hun havde sat
sin Kyskhed til, trængte Faderen, som ikke var sikker på,
hvem hans Datter havde ladet sig besvangre af, hårdt ind på
hende for at få hende til at sige, hvem hendes ukjendte
Forfører var, og da hun hårdnakket påstod, at hun ikke
havde haft andre i Sengen hos sig end sin Terne, overlod han
til Kongen at få Sagen oplyst. Ragnar kunde ikke finde sig i,
at den uskyldige Terne skulde lade en så usædvanlig
Beskyldning sidde på sig, og skammede sig ikke ved at tilstå
-434-