Page 442 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

blev dræbt, den anden flyede, og hele Hellespontiernes Hær
gav sig på Flugt. Skytherne, med hvem Daxon også var nær
beslægtet på mødrene Side, skal også være blevne
tilintetgjorte i det Nederlag. Deres Land fik Hvidsærk.
Ruthenerkongen, som ikke stolede på sine Kræfter, skyndte
sig i Tide at unddrage sig Ragnars frygtelige Våben ved
Flugt.
Da Ragnar havde været på Vikingefærd på det nærmeste i
fem År og hurtig havde bragt alle andre Folkefærd til at
underkaste sig, fik han at vide, at Bjarmerne, som han nylig
havde overvundet, men hvis Underkastelse ikke var til at
stole på, åbenbart unddrog sig hans Herredømme. Da de fik
Nys om hans Komme, fik de ved deres Galdresange Himlen
til at stå dem bi og drev de ophidsede Skyer op til et
voldsomt Uvejr. Det hindrede en Stund Danskerne i at sejle,
og så slap Levnedsmidlerne op for dem. Da Uvejret
pludselig hørte op, sved den mest brændende Hede dem med
sin Brand, og den Plage var ikke lettere at holde ud, end den
stærke Kulde havde været, således plagede et
ulykkebringende Overmål i begge Retninger skiftevis deres
Legemer og ødelagde dem ved sin overvældende Styrke
først til den ene Side og så til den anden, og hertil kom så
Blodgang, der gjorde det af med de fleste, så Danskerne,
som ingen Vegne kunde komme som Følge af Vejrets farlige
Beskaffenhed, omkom i Massevis af den Legemssot, der
opstod overalt. Da Ragnar mærkede, at den Magt, hvormed
Vejret holdt ham tilbage, snarere var kunstig end naturlig,
sejlede han videre, så godt han kunde, og kom til Kurernes
og Sembernes Land, hvor man viste hans Myndighed den
højeste Grad af Ære som den mest hæderkronede Sejrherres
Magtfuldkommenhed. Denne Hyldest gjorde Kongen endnu
mere opbragt på Bjarmerne for deres Overmod, og han søgte
at hævne den Foragt, de havde vist hans kongelige
Myndighed, ved uventet at angribe dem. Deres Konge, hvis
-436-