Page 445 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Omsvøb til Krig. Men Ivar, der var Høvedsmand over
Jylland, erklærede, at ingen af Parterne i denne ugudelige
Strid kunde være Guderne velbehagelig, og han unddrog sig
derfor fra den syndige Krig ved frivillig at drage i
Landflygtighed. Ragnar angreb Esbern i det Sund, som
hedder Grønsund, og fældede ham; den dræbtes afhuggede
Hoved bød han skulde stilles op i Forstavnen til Skræk for
Oprørerne. Ubbe flygtede, men begyndte atter Krigen på
Sjælland og angreb sin Fader. Da hans Fylking var splittet
ad, og han ene blev angreben fra alle Sider, fældede han så
mange af den fjendtlige Hær, at Fjendernes Lig dyngede sig
op og dannede som det stærkeste Bolværk om ham, inden
for hvilket det var en let Sag for ham at hindre sine
Angribere i at komme ham nær. Til sidst blev han dog
overvældet af Fjendens tætte Skarer, fangen og ført bort for
at lægges i Lænker; med umådelig Kraft sprængte han
Lænkerne og rystede dem af sig, men da han søgte at bryde
og afkaste de Bånd, som så blev lagt på ham, var det ham
ikke muligt at slippe af sit Fangenskab. Da Ivar fik Nys om,
at Oprørerens Straf havde gjort Ende på Urolighederne i
Landet, vendte han hjem til Danmark, hvor Ragnar modtog
ham med den største Ære, fordi han, medens denne grumme
Strid rasede, i hvilken Fader og Søn stræbte hinanden efter
Livet, havde lagt den største Frændekjærlighed for Dagen.
Imidlertid fik Daxon, som længe forgjæves havde søgt at
overvinde Hvidsærk, der stod for Styret i Skythien, til sidst
denne lokket i en Fælde under Påskud af, at han vilde slutte
Fred med ham. Han blev gjæstevenlig modtaget af
Hvidsærk, men havde en Skare væbnede Mænd i Beredskab,
som han lod kjøre ind i Byen under Foregivende af, at de
vilde drive Handel, og som så ved Nattetid skulde angribe
hans Værts Hus. Hvidsærk anrettede et sådant Nederlag
blandt denne Stimandsskare, at han var omgiven af en hel
Dynge Lig af Fjender, så at de for at tage ham til Fange
-439-