Page 450 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Men Harald måtte gå i Landflygtighed og gjorde sig skyldig
i Helligbrøde, thi han, der havde givet et lysende Forbillede
ved at begynde på at indføre den sande Lære, var den første
til at svigte den, og efter at have gjort sig berømmelig ved
sin Fromhed blev han en skjændig frafalden.
Imidlertid begav Ella sig til Irland, hvor han ombragte alle
dem, der med Troskab hang ved Ragnar, med Sværdet eller
på anden Måde straffede dem. Da Ragnar angreb ham med
sin Flåde, straffede den Almægtige ham i sin retfærdige
Vrede åbenlyst for den Foragt, han havde vist Religionen,
thi han blev fangen og kastet i Fængsel, og hans syndige
Legeme blev givet Slanger at æde, og Øglerne frådsede
ynkeligt i hans Indvolde. Hans Lever blev fortæret, og en
Slange gnavede som en grum Bøddel på selve hans Hjærte.
Da kvad han med modig Røst om alle sine Bedrifter, og da
han havde opregnet dem alle, tilføjede han:
"Om Grisene vidste,
hvad Galten må lide,
til Strid de stævned
og stormed Stien".
Af de Ord skjønnede Ella, at der endnu var nogle af hans
Sønner i Live, og han bød da, at Bødlerne skulde holde op
og Slangerne tages bort, men da Svendene ilede til
Ormegården for at udføre Kongens Befaling, var Ragnar
allerede kommen den i Forkjøbet ved sin Død. Må vi ikke
sige om denne Mand, at to Norner havde delt hans Skæbne
imellem sig? Den ene skjænkede ham en velbeholden Flåde,
et mægtigt Rige og de vældigste Kræfter til Vikingefærd;
den anden påførte ham hans Berømmelses Tilintetgjørelse,
hans Krigsfolks Fald og den beskeste Død, idet Bødlen så'
de giftige Øgler flokkes om ham og frådse i det Hjærte, som
havde holdt urokkelig Stand over for enhver Fare. Af ham,
-444-