Page 456 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Forventning gjæv Mand. Kun den ene Ting ved ham må
man begræde, at han døde uden at have antaget
Kristendommen.
Frode
Kongemagten gik strax efter over til hans Søn Frode. Hans
Lykke, som øgedes ved Våbendåd og Krig, nåede et sådant
Mål, at han atter lagde de Lande, der i sin Tid var faldne fra
Danmark, under det gamle Åg og tvang dem til Lydighed
som i fordums Dage. I England, som alt en Stund havde
været kristnet, tog han imod den hellige Dåb, og da det var
hans Attrå, at den Frelse, han selv havde vundet, også skulde
blive hans Folk til Del, bad han Agapetus, som den Gang
var Pave i Rom, om at lade Danmark oplære i
Kristendommen. Men han oplevede ikke at få sit Ønske
opfyldt, thi han døde, inden Sendemændene fra Rom var
komne; hans Hensigt var visselig bedre end hans Held, og
for sit fromme Forsæt opnåede han lige så stor Løn hisset
som andre for, hvad de får udrettet.
Gorm Engelskmand
Efter Frodes Død kom hans Søn Gorm, som førte Tilnavnet
Engelskmand, fordi han var født i England, på Tronen dèr på
Øen, men den Lykke var mindre varig end rask til at falde i
hans Lod, thi da han drog fra England til Danmark for at
ordne Sagerne dèr, blev et langvarigt Tab Følgen af en
kortvarig Fraværelse. Englænderne, som holdt for, at alt Håb
om at opnå Friheden beroede på hans Fraværelse, pønsede
på almindeligt Frafald fra Danskerne og tog over Hals og
-450-