Page 486 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

havde lidt Mén, men var ganske uskadt og uforandret. Ved
dette underfulde Syn fik han dem, som ellers var ubøjelige,
til at falde til Føje, og den Fare, han havde udsat sig for,
blev således ikke en Hindring for hans Formaninger, men en
Prøve, der bestyrkede dem, thi ved den dristige
Standhaftighed, hvormed han opfyldte sit Løfte, overvandt
han jo visselig selve Naturen. Ved denne berømmelige
Undergjerning bibragte han endog til evige Tider vort Folk
Kristendommen. En Følge heraf blev også, at Danskerne
afskaffede den Skik at holde Tvekamp og besluttede, at de
fleste Rettergangssager skulde afgjøres ved Jærnbyrd, idet
de holdt for, at Sagernes Prøvelse rettelig burde henskydes
under Guds Dom fremfor at henvises til Kamp imellem
Mennesker. Til Løn herfor blev Pope af Ærkebiskop
Adeldag i Bremen gjort til Biskop i Århus, hvortil han så vel
ved sit Liv som ved sine Gjerninger var overmåde værdig.
Den samme Værdighed tildeltes Henrik i Slesvig, Lefdag i
Ribe og Gerbrand i Roskilde; i den Grad fremmede den
gudfrygtige Konge med den nøjeste Overholdelse af
Religionens Forskrifter Kristendommen ved at beskikke nye
Præster og forherligede den ved at bygge Kapeller og
Kirker. Hidtil havde de nævnte fire Hjemsteder for
Gudsdyrkelsen måttet nøjes med Forstandere, der var
hentede udenlands fra, og af Mangel på Bisper tagne blandt
Landets egne Børn havde det mere beroet på Tilfældet end
på en fast Regel, hvem der kom til at beklæde Bispestolene.
Ikke mindre udrettede i Norge Bernhard, der var draget
derover fra England, ved sine gavnlige Formaninger. Dog
var Olaf, Kongen dèr, så opsat på at tage Varsler af Fuglenes
Skrig og anden Tegnudlæggelse, at han, som vel havde
modtaget den hellige Dåb, men kun i ringe Mål havde
tilegnet sig den sande Gudsdyrkelses Begyndelsesgrunde,
ikke ved noget Forbillede på Fromhed eller nogen Lærdom
og Formaning var til at afholde fra at rette sig efter
-480-