Spåmændenes Forskrifter og udforske Fremtiden ved Hjælp
af dem, der gav Agt på Fuglene. Han var derfor blottet for
virkelig Fromhed og havde kun fået Skyggen af den og
gjorde selve det Skin af Kristendom, han havde påtaget sig,
til intet ved sin falske Overtro. Samme Biskop Bernhard fik
ved sin Nidkjærhed Kong Olaf af Sverige til at omvende sig
til Kristendommen og hædrede ham ved at give ham Navnet
Jakob til Ære for den Fremgang, han gjorde i Troen; om det
var ham eller Biskop Unne af Bremen, der fik denne Konge
til at antage Kristendommen og lade sig døbe, ved jeg dog
ikke for vist. I de Dage blev Kirken i Lund bygget, og
Gudstjenesten dèr forvaltedes under Roskildebispen
Gerbrands Overhøjhed. For øvrigt ligger Unne begravet i
den fra gammel Tid af navnkundige By Birka, Bernhard i
Gravhvælvingen i Lund.
Imidlertid bejlede Kong Olaf i Norge, som endnu var ugift,
dreven af Begjærlighed efter at vinde Navnkundighed og
bemægtige sig Danmark, til Dronning Sigrid for at opnå
Sveriges Bistand. For nu ikke at udsætte sit Land for at blive
angrebet fra to Sider af to Kongers forenede Hære, betjente
Svend sig af en overmåde snild List. Han fik nemlig to
forslagne og dygtige Hirdmænd til at drage til Olaf og bede
ham om Beskyttelse, idet de foregav, at Svend havde gjort
dem fredløse. Han tog venlig imod dem, som han plejede
over for landflygtige, og da de var komne på en fortrolig
Fod med ham, skjønnede de, at nu kunde de sætte deres
Forehavende i Værk, og begyndte vidt og bredt at lovprise
Thyra samtidig med, at de talte ondt om Svend, og lige så
ivrige de var til at smæde Faderens Vandel, lige så ivrige var
de til at rose Datterens Dejlighed. I den Grad løj disse
foregivne landflygtige skammelig under Venskabs Maske.
Egget af al den Tale om hendes Fagerhed lod Olaf sig
overtale af dem til at skikke Sendemænd til Svend for at
bejle til hende, og da de blev stedede for Svend, lovede han
-481-
1...,477,478,479,480,481,482,483,484,485,486 488,489,490,491,492,493,494,495,496,497,...976