Page 490 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Skibsplanke, og det var knapt nok, at den standsede i Farten,
da den kom ned i Vandet. Han alene formåede derfor at
gjøre Fjenden større Skade end alle hans Stalbrødre
tilsammen, og hertil kom, at han skjød så sikkert, at alt,
hvad han sigtede på, ramte han. Svend blev forskrækket for
denne vældige Bue og mere bange for den ene Træskinne
end for hele Fjendens Flåde, og da han så', at det eneste
Middel til Frelse var at få den ødelagt, bød han dem af hans
Folk, der var forfarne i Bueskydning, hellere at skyde på
Buen end på Skytten selv, opsat på at kæmpe med større
Tryghed, når Buen først var ødelagt. Da hans udsøgte
Skytter nu kappedes om at lade deres Pile hagle ned over
den, traf det sig så, at en af dem ramte Buen og således
berøvede Bueskytten Lejlighed til yderligere at vise sin
Færdighed og Fjenden Sejren. Da Buen brast, gav den et
vældigt Brag, og bestyrtet herover spurgte Olaf, hvad det
var, der brast, hvortil Ejnar svarede: "Det var Norges Rige,
der brast af din Hånd"; han mente nemlig, at hans Bue var
Kongen til større Hjælp end Hæren, og forudsagde ved sit
fyndige og kløgtige Svar Kampens Udfald, og det gik da
også, som han spåede, Buens Ødelæggelse varslede virkelig
Nordmændenes Nederlag. Olaf foretrak selv at gå i Døden
frem for at falde for Fjendehånd og sprang derfor over Bord
i sin fulde Rustning, som om han gladelig gav Afkald på
Livet, når han blot slap for at se Fjenden som Sejrherre. Da
Svend havde fået Bugt med sine Fjender, var han ivrig efter
at overtale dem til at underkaste sig, som han havde drevet
på Flugt med Våbenmagt, hvorfor han med Venlighed
tiltalte dem, over hvem han havde vundet en herlig Sejr, og
han anså det ikke for at være hans Ære for nær at slutte Fred
med de overvundne. Da det ikke var ham nok at have
underlagt sig Norge, drog han derpå til England, hvor han
sluttede den Overenskomst med Adelsten, at han ved hans
Død skulde arve Riget og Kongeværdigheden efter ham.
-484-