Page 510 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

alle enstemmig havde godkjendt Dommen, plejede den
domfældte at blive spurgt, om han agtede at rømme til
Lands eller til Vands. Således foretrak Kongen at straffe sine
undergivne med Landflygtighed frem for at lade dem bøde
med Livet, og for ikke at vise sig grum lod han dem selv
vælge, hvorledes de vilde fly af Landet.
Dersom den domfældte valgte at drage bort til Søs, skulde
han ledsages ned til Havet af alle sine Stalbrødre; der blev
overladt ham et Fartøj med Årer, Levnedsmidler og et
Øsekar, og så biede de nede ved Stranden, til man havde tabt
Årerne eller, i Fald han førte Sejl, Ræerne af Syne. Så
gjentog alle den nys fældede Dom, udstødte de
skrækkeligste Forbandelser over Flygtningen og dømte ham
enstemmig til Døde. Drev Stormen ham i Land igjen, blev
han strax behandlet som Fjende og straffet, fordi han havde
krænket Hirden, hans fordums Stalbrødre anfaldt ham hidsig
og fuldbyrdede Dødsdommen på ham, så det var lige så
farligt som forsmædeligt for dem, der havde forbrudt sig, at
fly på denne Måde. Men hvis den, der var bleven udstødt af
Hirden, foretrak at fly til Lands, skulde han på samme Måde
følges til Skoven af Hirden, og når han havde skilt sig fra
den, skulde de alle bie så længe, indtil de skjønnede, at han
var kommen et godt Stykke bort; så skulde hele Hirden tre
Gange gjøre vældigt Gny og Bulder og opløfte høje Råb, for
at Flygtningen ikke ved en Fejltagelse skulde vende tilbage
til den. Så blev alle ubønhørlig strænge imod ham, thi efter
at alt var højtidelig fuldbyrdet efter Loven, fældede de
Dødsdom over ham, for at det ikke skulde hedde sig, at de
straffede en på Livet, som ikke var dømt til Døden, hvilket
havde til Følge, at han, som havde forbrudt sin Ret til det
ærefulde Samliv med Hirden, skammelig måtte føre et
omflakkende Liv som fredløs. Således blev de, som forbrød
sig imod Krigstugten, dømt æreløse og behandlede som
Udskud, thi det var Kongen om at gjøre at straffe de
-504-