deres Svig skyndte Esbern sig imidlertid ad en snæver og
bugtet Gjenvej hen til en Bro og afbødede med sin Lanse de
Stød, de rettede imod ham. Efter gjentagne Gange at have
skjældt dem ud, som de fortjente for deres Troløshed, red
han langt bort fra dem og mødte så nogle af sine Stalbrødre,
som han fortalte, hvorledes han blev forfulgt af Fjenderne,
og fik dem til at skjule sig bag nogle Buske ved Vejkanten,
hvorpå han selv strax sprang af Hesten. De, som var efter
ham for at fange ham, havde endnu ikke opgivet Håbet om,
at det vilde lykkes dem, og vedblev derfor med deres
Forfølgelse. Da han så' dem komme langt borte. sprang han
igjen op på sin Hest, gav den flittig af Sporerne og lod, som
han gjorde sig al mulig Umage for at komme af Sted. Hans
Forfølgere gjorde sig endnu mere Flid i Håb om at fange
ham, drev deres Heste endnu ivrigere frem og vilde uden
Tvivl selv være bleven fangne, hvis ikke en af dem, der lå i
Baghold, i sin Utålmodighed over at måtte vente var brudt
for tidlig frem fra Skjulet, alt for opsat på at komme i Kast
med Fjenden. Da denne ene Mand brød ud, skjønnede de, at
der var et Baghold, og skyndte sig over Hals og Hoved
tilbage til deres Stalbrødre, så de kunde snarere takke hans
Utålmodighed end deres egen Forsynlighed for, at de slap
heldig fra det. Således vilde Esbern ved sin Snildhed have
hævnet sig for deres Troløshed, hvis hans Stalbrødres
Fremfusenhed ikke havde hindret det. Da Valdemar fik at
vide af ham, at Fjenden var ved at rykke frem, og han ikke
mente, at han endnu havde Stridskræfter nok til at turde
indlade sig på at holde Slag, bød han, at Broen, der førte
over til Byen, delvis skulde brydes af, så at Fjenden ikke
kunde komme over den, hvorved han både opnåede at få et
sikkert Værn for sin Hær bag Åen og Lejlighed til at samle
flere Stridskræfter. Da Svend nu ikke kunde komme over
Åen, og Valdemar ikke vilde gå imod ham, besatte
imidlertid de raskeste af de unge Mennesker på egen Hånd
de Dele af Broen, der var tilbage på begge Sider af Åen, og
-709-
1...,705,706,707,708,709,710,711,712,713,714 716,717,718,719,720,721,722,723,724,725,...976