Page 727 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Kongens Råd, og efter deres forstandige Tilskyndelse
besluttede han at drage imod Fjenden med en Hær, ved
hvilken det mere gjaldt om, at den kunde komme hurtig af
Sted, end om Størrelsen, og hellere at komme hemmelig
over ham end at gå åbenlyst imod ham med hele Flåden. Det
er jo nemlig meget lettere at overvinde Folk, når man
kommer bag på dem, end når de er belavede på, hvad der
forestår, og desuden plejer Almuen, som har så meget at
sige, gjærne at sidde sine foresattes Befalinger overhørig,
hvor fornuftige og gavnlige de end er, men på den anden
Side var den langt mere bange for Venderne end for at være
ulydig imod Kongens Bud. Han indviede derfor kun ganske
enkelte i denne Sag, fordi han var på det rene med, at
Krigsbedrifter skal udføres med alles forenede Kræfter, men
Planerne skal der kun være få til at lægge. Da han ingen
Tvivl nærede om Sjællandsfarernes Troskab, foretrak han
selv at anføre den skånske Flåde. Da han nu, endnu ikke helt
rask efter sin Sygdom, sammenkaldte Skåningerne i Lund
og bad dem drage med i Leding, svarede Ærkebiskop Eskild
- thi ham havde de overdraget at føre Ordet på deres Vegne
-, at de havde ikke Skibe til rede til så pludselig at
efterkomme hans Bud. Da Kongen lod dem vide, at de, der
adlød ham, skulde have hans Nåde, men dem, der vægrede
sig, skulde hans Vrede komme over, og var så opsat på at få
sit Forehavende sat i Værk, at han hellere vilde drage af
Sted med et eneste Skib end opgive Toget, gik Eskild, som
skjønnede, at det var hans faste og urokkelige Beslutning,
ikke blot ind på hans Plan, men lyste endogså Band over
dem, som ikke fulgte med Kongen. Ja, han tog ham endogså
på egen Bekostning om Bord på sit eget Skib, thi da det var
så længe siden, Kongen havde gjort noget Togt, havde han
selv intet. Først til allersidst fik Lollikerne og Falstringerne
Befaling til at støde til Flåden, for at de ikke, når de vidste
Besked om Sagen længe i Forvejen hemmelig skulde sætte
Venderne i Kundskab derom.
-721-