Page 732 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

Peder udtalte nu det samme som Absalon, men i mildere
ord, og sagde, at en Konge burde mindst af alt optage sine
trofaste Rådgiveres Ord med Vrede, thi ypperlige og
berømmelige Mænd havde tit ynkelig måttet bøde med
Livet, fordi de havde vraget et godt Råd. For Resten burde
de bruge Vinden, når den var gunstig, thi den er omskiftelig
og aldrig til at stole på. Nu burde de vente, til Vejret
bedagede sig således, at Folkene kunde holde ud at ro. De
havde endnu Levnedsmidler til tre Dage og kun en kort
Sejlads til Fjendens Land; skulde Levnedsmidlerne slippe
op for dem, måtte de med Våben i Hånd skaffe sig, hvad de
behøvede. Så snart de så', at Bølgegangen lagde sig så
meget, at de kunde ro, burde de derfor skyndsomst samle
den spredte Flåde og ro af Sted med alle Skibene på én
Gang, thi Sejladsen vilde gå så meget hurtigere for sig, når
Skibene lå Side om Side. Kongen roste Peder for hans Råd
og pålagde Absalon at holde Øje med, når Vejret blev
tjenligt, og lade ham vide, så snart det lod sig gjøre at bruge
Årerne. Den Befaling var Absalon ivrig nok til at adlyde,
eftersom det var hans eget Råd, der havde fået den udvirket,
og da Stormen den følgende Nat kjendelig tog af i
Voldsomhed, blev han glad og gik ved Daggry, så snart han
havde holdt Messe, til Kongen for at melde ham, at Vejret
nu havde bedaget sig så meget, at det var muligt at bryde op,
om det end vilde blive vanskeligt nok, og Folkene vilde få
fuldt op af Bryderi med at trække Årerne. Da Kongen
svarede, at så skulde de bryde op, sagde Absalon
skjemtende, at det vilde blive et smukt Stykke Arbejde, de
fik gjort, i Fald de stoppede op på Halvvejen og vendte om
til det Sted, de kom fra. Skjønt disse Ord jo var lovlig
hvasse til at kunne tages for en Spøg, eggede de blot i
højeste Grad Kongens Mod; han undlod da heller ikke at
give ham en vittig Skose igjen, idet han sagde, at når han
vendte om, kunde han jo vel få at vide af Absalon, hvad der
gik for sig i Venden. Til at begynde med gik Sejladsen for
-726-