Page 722 - Saxo: Danmarks Riges Krønike

I de samme Dage døde Biskop Asger i Roskilde, og Almuen
og Gejstligheden kunde ikke blive enige om, hvem de
skulde vælge i hans Sted. Samtidig var der også Splid
imellem de Roskilde Borgere, og der blev slået mange ihjel
på begge Sider, og de fremmede, der havde bosat sig i Byen,
blev dels dræbte, dels fordrevne. De indfødte nøjedes endda
ikke med at gjøre det af med de fremmede, men forgreb sig
også på Kongens Møntmester og gik så vidt i deres Raseri,
at de ikke blot jævnede hans Hus med Jorden, men endogså
ranede alt hans Gods. Kongen blev meget opbragt på Byen
for den Foragt, den havde vist hans kongelige Myndighed,
og med en stor Skare Sjællændere rykkede han imod den for
at ødelægge den. Byfolkene skikkede da Sendemænd ud til
ham og bad ham om ikke at bruge de Våben, han burde
anvende til Rigets Forsvar, imod Landsens egne Børn, og
han skånede da Byen, mod at den betalte en Pengebøde.
Strax efter drog han mild og venlig ind i Byen og gik ind i
Kannikegården ved Hellig Trefoldigheds Kirken for at give
den Afgjørelse, Klerkerne måtte træffe i Henseende til
Bispevalget, sin Stadfæstelse. Skjønt man skulde synes, at
han med Rette måtte have noget at sige i den Kirke, hans
Forfædre havde bygget og beriget, erklærede han, at han
ikke vilde tiltage sig nogen Myndighed, der ikke tilkom
ham, eller indføre nogen ny Skik, thi han vidste godt, at
Kirkeloven bestemte, at Gejstligheden med Hensyn til sin
særlige Valgret skulde være uafhængig af Kongemagten. At
han var til Stede, skulde derfor ingenlunde være nogen
Hindring for, at de frit kunde stemme på, hvem de vilde.
Klerkerne takkede ham mange Gange for den Fromhed og
Retsindighed, han lagde for Dagen, hvorpå de gik til Side
for grundig at overveje Valget. De udtog da tre højt ansete
Mænd, hvortil de som fjerde Mand føjede Absalon for hans
store Tapperheds Skyld, og mellem disse fire skulde så
Valget træffes. Valdemar bød da, at de hemmelig skulde
skrive deres Stemmer hver på sit Blad i en og samme Bog,
-716-