Da Flåden var samlet ved Landore, besluttede Kongen, der
var opsat på at mønstre sin Hær, at opstille sine Krigsfolk i
Land for, når han så' hele sin Styrke samlet, at kunne
skjønne, om der var Udsigt til, at han trygt kunde begynde
Krig med den. Fra Kysten dèr strækker der sig en lang, på
sine Steder gjennembrudt Sandrevle ud, som bugter sig
således, at den danner en Havn, som Skibe kan lægge ind i;
den er så lav, at man ikke kan se den, når det er Højvande,
men når det er Ebbe, er den synlig. Indløbet til Havnen er
grundt, men derfra breder den sig til begge Sider og er dyb
nok. Da imidlertid alle danske Konger som Følge af en
tåbelig Overtro havde plejet at holde sig fra dette Sted, fordi
de bildte sig ind, at der var Ulykke ved det, gik han til den
næste Havn og mønstrede her omhyggelig hele Hæren, thi
han vilde hellere ved at se med egne Øjne danne sig et
sikkert Skjøn om, hvor stor den var, end gjøre Overslag
derover i Blinde. Derhos beskikkede han Folk, som skulde
vejlede og øve de ganske ukyndige i Krigsvæsenet. Denne
Mønstring af Hæren optog dem i fjorten Dage, og medens
de således lå ledige, gik største Delen af deres
Levnedsmidler med. De lagde da ud af Havnen og stak i
Søen i Magsvejr, men for hemmelig og uventet at komme
bag på Fjenden foretrak de blot at bruge Årerne i Steden for
at sætte Sejl til. Absalon blev sendt forud med syv Skibe for
nøje at undersøge, hvor man skulde lægge til Land ved
Rygens Kyst. Det var nemlig deres Agt Indbyggerne
uafvidende at stikke Ild på Byen Arkona, der var
navnkundig på Grund af det gamle Gudebillede, dèr fandtes,
og uventet at gjøre det af med alle dem, der tyede ind i den;
Borgen havde nemlig ingen Besætning og var kun aflåset,
thi Byfolkene holdt for, at den ikke havde nødig at forsvares
af Mennesker, eftersom deres Gud nok skulde vide at våge
over den. Hele den samlede Flåde, som rykkede frem i
Orden, talte to Hundrede og tresindstyve Skibe. Da Absalon
-722-