Ende med hele Flåden til Masnedø for at holde Slag med
Venderne. Da han nu på Tinge talte Almuen til desangående,
erklærede de ældste, som plejede at føre Ordet, at der var
Fare ved at lade Flåden rykke ud, thi både skortede det på
Levnedsmidler, og Fjenderne havde fået Nys om, hvad
Kongen havde for, så de blev nødt til at bie på bedre
Lejlighed, til Sagen en Gang bekvemmere lod sig sætte i
Værk. Det var for Resten også temmelig letsindigt, sagde
de, at prøve Krigslykken imod Folk, der var forberedte og
havde taget deres Forholdsregler, og desuden var hele
Kjærnen af det danske Folk samlet på denne Flåde, så blev
den ødelagt, vilde Venderne i Kraft af en eneste Sejr
bemægtige sig hele Danmark. Måtte man nemlig ikke sige,
at hvis Lykken gik dem imod, vilde sådanne Mænds Fald
blive hele Rigets Undergang? Man burde derfor ikke sætte
så mange Ædlingers Liv på Spil i et eneste Slag, eftersom
de, hvis de sejrede, ikke vilde indlægge sig synderlig Ære
derved, hvorimod de, hvis de blev overvundne, vilde få den
største Skam deraf. Denne Anskuelse samstemmede hele
Forsamlingen med, og Kongen blev da nødt til at bøje sig
for dens Mening og strax opgive Toget, hvor nødig han end
vilde. Da han igjen kom om Bord på sit Skib, spottede
Absalon over hans Svaghed og skosede ham på en
overmåde vittig Måde. Da han nemlig spurgte, hvorfor
Toget var blevet opgivet, og Kongen svarede, at det var, for
at så mange tapre Mænd ikke skulde udsættes for Fare,
sagde Absalon: "Så udfør dit Forehavende med fejge og
ufrelse Mænd, så får du Sejren for godt Kjøb, hvis du
vinder, eller taber ikke stort, hvis du bliver overvunden, thi
at Usselrygge bliver slået ihjel, er da ikke noget at bryde sig
om". Således gav den vittige unge Mand sin Harme Luft ved
på en skjemtefuld Måde at bebrejde Kongen hans Træghed;
hans vittige Ord indeholdt jo nemlig en skjult Bebrejdelse
imod Kongen.
-715-
1...,711,712,713,714,715,716,717,718,719,720 722,723,724,725,726,727,728,729,730,731,...976